Virksomheder kan under visse forudsætninger medbringe farligt gods til et eller flere arbejdssteder eller transportere farligt gods retur fra et arbejdssted, uden at bestemmelserne i ADR-konventionen finder anvendelse.

Når undtagelsen finder anvendelse, gælder der helt undtagelsesvis ikke farligt gods uddannelseskrav. Også øvrige farligt gods vilkår - bortset fra generelle forsigtighedsbestemmelser - bortfalder.

Undtagelsesbestemmelsen er tænkt som en lempelse for eksempelvis håndværkere, der i deres arbejde medbringer farligt gods til eget forbrug på arbejdsstedet. Det må formodes, at de pågældende har en vis erfaring med og kendskab til det farlige gods og derfor kan transportere dette på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Det er transportens karakter (formålet med transporten), der i første omgang afgør, om undtagelsen kan finde anvendelse, men derudover gælder der mængdegrænser for brug af undtagelsen.

Formålet med transporten
Transporten af det farlige gods skal være en underordnet aktivitet. Det betyder, at hovedformålet med transporten ikke må være transport af farligt gods. Hovedformålet med transporten skal som udgangspunkt være transport af personer (arbejdskraft) til et arbejdssted.

Det forudsættes således, at det farlige gods medbringes til det arbejde, som den eller de personer, der befinder sig i køretøjet, skal være med til at udføre (til eget forbrug). Tilsvarende kan farligt gods medtages retur fra et arbejdssted, når de pågældende personer har deltaget i det arbejde, det farlige gods har været anvendt til. Hvis man er flere personer i et team på et arbejdssted, kan den samlede godsmængde dog medbringes i et køretøj af én eller flere af medarbejderne og bruges af alle. Undtagelsen kan til gengæld ikke anvendes til virksomheders interne og eksterne distribution af farligt gods eller transport af farligt gods til lager, fordi godstransport da er hovedformålet med transporten.

Bemærk, at undtagelsesbestemmelsen aldrig må bruges ved transport af farligt gods i klasse 7 (radioaktive stoffer).

Mængdegrænser
Der er to mængdegrænser, der skal overholdes:

  1. Der må højst medbringes 450 liter farligt gods pr. emballage (faktisk indhold), og

  2. Derudover må den samlede mængde farligt gods per transporterende enhed ikke overstige mængdegrænserne angivet i underafsnit 1.1.3.6 i ADR (populært kaldet frimængden). 


Ad 1:
Eksempelvis vil en emballage med kapacitet på 1.000 liter kunne anvendes til transport af 450 dieselolie. Opmærksomheden henledes dog på, at emballagens størrelse ifølge Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet kan have uheldig indflydelse på især mindre køretøjers stabilitet som følge af væskens bevægelse i emballagen under transporten.

Ad 2:
Det indebærer, at det farlige gods skal være klassificeret i henhold til ADR, så det til enhver tid kan afgøres, om mængden er inden for grænserne i underafsnit 1.1.3.6 (frimængden). Læs mere om, hvordan frimængden findes for en bestemt godstype, på følgende side om frimængdetransport: Frimængdetransport af farligt gods

Det forudsættes således, at personerne i køretøjet er bekendt med, hvilket farligt gods der transporteres. 

Eksempel (dieselolie):
Eksempelvis vil mængdegrænsen for dieselolie (UN 1202) være 1000 liter, som dog skal fordeles på mindst 3 emballager, idet den enkelte emballage ikke må indeholde mere end 450 liter som anført ovenfor.

Vilkår
Alle, som er involveret i transport af farligt gods skal udvise forsigtighed og agtpågivenhed, og det farlige gods skal være forsvarligt stuvet og fastgjort. Der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold.

Kravet om forsvarlig fastgørelse og stuvning gælder tilsvarende for medbragt gods, der ikke er farligt gods, når dette under transporten kan udgøre en risiko for beskadigelse af emballagerne med farligt gods. Her skal det nævnes, at katastrofeopbremsninger og undvigemanøvrer ifølge Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet betragtes som normale transportforhold.

Foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold indebærer endvidere anvendelse af emballager, der er i ubeskadiget stand og egnede til formålet. Der kan f.eks. anvendes UN-godkendte emballager.

Yderligere foranstaltninger kan være nødvendige afhængigt af, hvilken type farligt gods der transporteres.

I det følgende oplistes en række eksempler på, hvornår undtagelsesbestemmelsen kan anvendes, og hvornår den ikke kan. Vær opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste, og at listen er udtryk for Beredskabsstyrelsens fortolkninger og derfor kun gælder ved vejtransport i Danmark:

Her kan undtagelsesbestemmelsen anvendes:
- En gravemaskineoperatør på en byggeplads medbringer dieselolie til drift af den gravemaskine, han selv skal betjene
- En lægevagt medbringer komprimeret oxygen til brug for patienter
- En tagdækker medbringer F-gas til brug ved lægning af tagpap
- En erhvervsdykker medbringer sprængstof på vej ud til en opgave, hvor han skal foretage sprængning
- En servicemontør medbringer kølemiddel i forbindelse med servicering af køleanlæg
- En servicemontør medbringer dunke med fyringsolie til et nødopkald vedrørende genopstart af et oliefyr
- En sælger medbringer farligt gods i forbindelse med demonstration af produkter hos en kunde (undtagelsen gælder ikke farligt gods, der samtidig medbringes med henblik på salg)

 

Her kan undtagelsesbestemmelsen ikke anvendes (kør i stedet som frimængdetransport, hvis den transporterede godsmængde tillader det):
- En håndværker kører ud med dieselolie til kollegerne på en arbejdsplads, hvor han ikke selv skal deltage i det arbejde, det farlige gods skal anvendes til. Hovedformålet betragtes dermed som værende transport af farligt gods, hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse.
- En lagermand kører om morgenen ud fra virksomheden med medarbejdere og farligt gods til 3 forskellige arbejdssteder (i samme køretøj). Selv om der kan argumenteres for, at hovedformålet er transport af arbejdskraft, kan undtagelsesbestemmelsen ikke finde anvendelse, idet transporten betragtes som intern distribution.
- En tagdækker løber tør for F-gas under arbejdet og ringer hjem til virksomheden, hvorefter lærlingen kører ud med mere F-gas til tagdækkeren. Hovedformålet med denne transport er transport af farligt gods, hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse.
- En medarbejder henter benzin til virksomhedens brændstoflager
- En sælger medbringer farligt gods med henblik på salg til kunder

 

Definition af farligt gods

Farligt gods er en fællesbetegnelse for stoffer og genstande, som kan forårsage skader på mennesker, miljø eller ejendom, hvis de ikke håndteres korrekt under transport.

Det kan f.eks. være fyrværkeri, ammunition, gasflasker, benzin, dieselolie, fyringsolie, bioethanol, ikke-vandbaseret maling, terpentin, saltsyre, tøris og lithiumbatterier.

ADR-konventionen

”Konvention om international transport af farligt gods ad vej” kaldes i daglig tale blot for ADR. ADR-konventionen er det primære internationale regelsæt for vejtransport af farligt gods.

Sidst opdateret 2. september, 2020 - Kl. 11.20