Vanens magt er brandfarlig

Brandvæsenet rykker hvert år ud til 4.500-5.000 brande i private hjem, og nu er vi lidt klogere på årsagerne til dem. En ny rapport med titlen 'Utilsigtede Boligbrande - en kvalitativ kortlægning af førstehåndsoplevelser med brand i hjemmet' har undersøgt, hvordan de berørte personer opfattede situationerne, der førte til brand i deres hjem.

En af konklusionerne er, at indgroede vaner ligger til grund for mange brande, og at mange af de berørte ikke opfatter deres vaner som risikobetonede.

Brande opstår i dagligdagssituationer
Mange brande opstår i forbindelse med helt almindelige hverdagsaktiviteter som madlavning, når stearinlys placeres for tæt på gardinet, eller hvis man falder i søvn med en cigaret i sengen. Ofte ses også ”kogepladebrande”, som er brande, der opstår, fordi komfuret anvendes som opbevaringsplads, og en kogeplade tændes ved en fejl.

Det nye, som undersøgelsen dokumenterer, er, at sådanne brande ikke bunder i engangsforeteelser, men snarere i vaner, og at folk ikke er opmærksomme på, at deres vaner er risikobetonede.

- Selvom utilsigtede handlinger er skyld i mange boligbrande, er der bemærkelsesværdigt få undersøgelser af selve handlingerne og de omstændigheder, der medvirker til brandene, siger Henrik G. Petersen, kontorchef i Center for Kommune og Borger i Beredskabsstyrelsen, og fortsætter:

- Denne undersøgelse viser blandt andet, at brande, der opstår i vante og rutinemæssige situationer, ofte opfattes som noget, der bare sker. På den måde kan man sige, at folk distancerer sig og fralægger sig et ansvar. Og det smitter af på risikoopfattelsen. Folks vaner og rutiner gør dem blinde for farerne.

- Men brande kan ske for alle, og de kan også opstå i almindelige hverdagssituationer, som man ellers oplever at have kontrol med. Derfor skal vi ind og se, om vi kan påvirke folks vaner i positiv retning.

Anbefalinger
Undersøgelsen bringer en række anbefalinger baseret på den nye viden, herunder blandt andet:

• Der skal skabes øget viden i befolkningen om brandrisici, og hvordan man agerer, hvis der opstår brand
• Det tværfaglige samarbejde om forebyggende foranstaltninger for udsatte borgere skal styrkes
• Der skal øget fokus på at identificere udsatte borgere og at øge vidensniveauet om brand blandt hjemmehjælpere og andet plejepersonale
• Der er brug for mere forskningsbaseret viden om menneskers adfærd som årsag til brand

- Der er et veletableret et samarbejde mellem myndighederne og andre aktører, og fokus i den nationale forebyggelsesstrategi og det nyligt nedsatte forum for forebyggelse af ulykker er blandt andet at styrke dette samarbejde yderligere. Undersøgelsen her og anbefalingerne hjælper med at udpege retninger og områder, hvor der især skal sættes ind fremadrettet, og det tager vi til efterretning, siger Henrik G. Pedersen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen 'Utilsigtede boligbrande – en kvalitativ kortlægning af førstehåndsoplevelser med brand i hjemmet' baserer sig på en række interviews med skadelidte, pårørende, plejepersonale og fagfolk fra brandvæsenet.

Interviewene er gennemført på baggrund af en gennemgang af mere end 1.000 rapporter vedrørende bygningsbrande fra de kommunale redningsberedskaber og politiet i Midt- og Vestsjællands politikreds. Undersøgelsen er gennemført af antropolog Sarah Fandt i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og politiet.

Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, som bl.a. arbejder for at forebygge, at mennesker dør eller kommer til skade ved brand bl.a. ved at uddele røgalarmer, at deltage i målrettede indsatser over for ældre og udsatte borgere samt ved at bidrage til at frembringe ny viden på området.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden bliver klogere på, hvorfor brande opstår, og hvordan vi mennesker reagerer i tilfælde af brand. Kun på den måde kan både samfundet og den enkelte gøre brandforebyggelsen bedre, siger Rene Højer, programchef i TrygFonden.

Læs og download rapporten om undersøgelsen via linket i højre kolonne.