[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Stigningen i de kommunale brandvæseners udrykninger til blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) skyldes, at der i 2011 er blevet sat flere nye anlæg op rundt omkring i landet.


Et ABA-anlæg fungerer via en række detektorer, der reagerer ved tegn på brand som eksempelvis røg eller temperaturstigninger.

   

 

Reagerer detektorerne, slår anlægget automatisk alarm til det kommunale brandvæsen, der således kan være hurtigere fremme og slukke branden. Fordelen er således, at brande detekteret af automatiske brandalarmeringsanlæg sjældent udvikler sig til store brande.


De mange udrykninger til blinde alarmer fra ABA-anlæggene lægger dog på den anden side også beslag på brandvæsenets og virksomheders tid og ressourcer.


Lidt færre blinde alarmer pr. 1.000 detektorer

For at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg har der været sat fokus på problemet i en længere årrække. Siden år 2000 har kommunerne eksempelvis kunne opkræve et standardgebyr, som ejeren af anlægget skal betale, når brandfolkene rykker ud til en automatisk blind alarm fra et lovpligtigt anlæg.



I dag er anlægsejeren også forpligtet til at blive undervist i anvendelsen af anlægget af leverandøren, ligesom de kommunale brandvæsener tager kontakt til ejeren, hvis der sker gentagne tilfælde af blinde alarmer fra anlægget.


Teknologisk er der også sket forbedringer, så detektorerne i anlæggene f.eks. kan skelne mellem damp og røg.


Den øgede fokus har haft sin effekt: I løbet af perioden fra 2001 til 2011 er antallet af blinde alarmer per 1.000 detektorer faldet fra 17,1 til 7,1.


I de seneste fire år er faldet dog stagneret, så det er fortsat nødvendigt, at kommuner, virksomheder og institutioner arbejder for at undgå blinde alarmer fra anlæggene. Cirka en fjerdedel af de kommunale brandvæseners udrykninger går til en blind alarm fra et ABA-anlæg.


Læs Beredskabsstyrelsens notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer via linket i højre kolonne.