Ruslands invasionen af Ukraine giver anledning til en række spørgsmål om nukleare forhold, bl.a. fordi der er fire kernekraftværker i drift i Ukraine. Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen følger udviklingen tæt.

Strålingsovervågning

Beredskabsstyrelsens nukleare ekspertberedskab overvåger strålingsniveauet i Danmark og Grønland 24/7/365 og følger situationen i Ukraine tæt. Der finder tilsvarende strålingsovervågning sted i øvrige europæiske lande.

Strålingsovervågningen kan følges via EURDEP.

Spredningsprognoser

Beredskabsstyrelsen udarbejder p.t. rutinemæssigt daglige prognoser for simulerede hændelser på de ukrainske kernekraftværker. Spredningsprognoser og konsekvensberegninger viser, hvilke geografiske områder, der ville kunne blive berørt af et evt. udslip.

Strålingsovervågning, spredningsprognoser og konsekvensberegninger sætter danske myndigheder i stand til at agere rettidigt i tilfælde af et evt. udslip.

Internationalt samarbejde

Beredskabsstyrelsen opretholder en række systemer og aftaler, som sikrer rettidig varsling, hvis der skulle ske en nuklear hændelse. Beredskabsstyrelsen er udpeget som Danmarks internationale kontaktpunkt for nukleare hændelser og er i tæt kontakt med internationale samarbejdspartnere.

Kontakten understøttes af IAEA’s varslingskonvention, som indebærer pligt til at orientere IAEA om visse nukleare eller radiologiske hændelser med potentielt grænseoverskridende konsekvenser. Der eksisterer desuden en varslingsaftale i EU-regi, ligesom Danmark har en række bilaterale aftaler.

Beredskabsstyrelsen modtager løbende opdateringer fra bl.a. IAEA og den ukrainske nukleare myndighed, SNRIU.

Varsling af befolkningen

Myndighederne råder over en række kanaler til at varsle befolkningen i tilfælde af kriser og ulykker. Dem kan du læse mere om her.

Status på situationen i Ukraine

IAEA melder løbende ud om situationen i Ukraine. Følg med på IAEA's hjemmeside eller Twitter-profil.

Beskyttelsesrum

Beskyttelsesrum og sikringsrum har til formål at kunne beskytte befolkningen mod følgerne af krigshandlinger i Danmark. Der ses ikke en militær trussel mod Danmark, heller ikke ift. kernevåben.

Skulle der ske et nukleart udslip i Ukraine, som kan spredes til Danmark, skal man løbende holde sig orienteret om myndighedernes anbefalinger, der om nødvendigt kan være at gå indendørs for at reducere risikoen for at blive udsat for stråling. I den situation vil beskyttelsesrum ikke yde ekstra beskyttelse sammenlignet med at gå indendørs i almindelige bygninger.

Læs mere om beskyttelsesrum her.

Kernevåben
I lyset af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har Beredskabsstyrelsen styrket sit fokus på intentionelle nukleare hændelser, herunder mulig brug af kernevåben uden for Danmark og Grønlands nærområde. Der ses ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste ikke en direkte militær trussel mod Danmark. Beredskabsstyrelsen følger udviklingen nøje og opbygger kapaciteten til at rådgive myndigheder og borgere om aktuelle nukleare risici.

Den nukleare beredskabsplan for Danmark og Grønland blev i 2022 opdateret til at inkludere et scenarie med brug af et taktisk kernevåben uden for dansk og grønlandsk nærområde. Den opdaterede beredskabsplan bidrager til, at de myndigheder, som vil skulle håndtere en hændelse, kan koordinere deres indsats, iværksætte beredskabsforanstaltninger og kommunikere til befolkningen.

Med afsæt i den opdaterede nukleare beredskabsplan har Beredskabsstyrelsen styrket sin evne til at prognosticere og analysere konsekvenser af en evt. kernevåbendetonation. Der er betydelige forskelle på, hvordan radioaktivt materiale dannes og spredes ved henholdsvis en kernevåbenseksplosion og et udslip fra et kernekraftværk. Derfor arbejder Beredskabsstyrelsens eksperter bl.a. med at videreudvikle atmosfæriske spredningsmodeller og styrelsens beslutningsstøttesystem til at inkludere detonation af kernevåben. Eventuel detonation af et kernevåben i Ukraine vil – afhængig af placering, størrelse, vind- og vejrforhold – sandsynligvis medføre ingen eller meget begrænsede direkte følgevirkninger i Danmark.

Jodtabletter

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for strålebeskyttelse. Opgaverne omhandler bl.a. kommunikation og rådgivning om strålebeskyttelsesforanstaltninger til myndigheder, befolkningen og presse. Sundhedsstyrelsen udformer anbefaling om brug af jodtabletter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke relevant at anskaffe eller anvende jodtabletter i Danmark i forbindelse med evt. udslip fra nukleare anlæg i Ukraine.

Sundhedsstyrelsen har oprettet en side om deres arbejde i relation til krigen i Ukraine.