Køretøj lastet til Ukraine

Foto: Beredskabsstyrelsen.

Opdateres løbende.

 

I forbindelse med Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og information til befolkningen er det centralt, at der aktuelt ikke ses nogen militær trussel mod Danmark.

 

Beredskabsstyrelsens opgaver

Beredskabsstyrelsen har doneret materiel til Ukraine og faciliteret logistik og kontakt til relevante myndigheder for øvrige parter. Beredskabsstyrelsen har bl.a. doneret et mobilhospital til Ukraine og lejrfaciliteter til Moldova.

 

Samlet var Beredskabsstyrelsen i løbet af det første år efter Ruslands invasion af Ukraine involveret i donationer omfattende 7.000 tons gods til støtte for civilsamfundet.

 

Danmarks nukleare beredskab

Ruslands invasionen af Ukraine giver anledning til en række spørgsmål om nukleare forhold, bl.a. fordi der er fire kernekraftværker i drift i Ukraine. Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen følger udviklingen tæt. Her kan du læse om myndighedernes arbejde og roller i det nukleare beredskab i relation til krigen i Ukraine.

 

Beskyttelses- og sikringsrum

Der er ikke nogen aktuel militær trussel mod Danmark. Da beskyttelsesrum skal bruges til at beskytte befolkningen mod følgerne af krigshandlinger i Danmark, er der ikke er et aktuelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum.

Læs mere om beskyttelses- og sikringsrum 

 

Generelle råd til befolkningen

Beredskabsstyrelsen har en række generelle råd til befolkningen. Der er overordnede råd, der er brugbare i en hvilken som helst type krise eller ulykke. Der er også mere specifikke råd i tilfælde af f.eks. storm, oversvømmelse m.v.

 

Yderligere information

Du kan finde mere information relateret til krigen i Ukraine på kriseinformation.dk. Kriseinformation.dk er de danske myndigheders fælles hjemmeside, der samler informationer, spørgsmål/svar mv. om situationen efter den russiske invasion af Ukraine.

 

 

Beredskabsstyrelsen informerer løbende om vores opgaver via brs.dk, sociale medier og pressen. Du finder links til vores sociale medie-platforme nederst på denne side.

 

Sidst opdateret 27. marts, 2023 - Kl. 12.33