Vandrens i Mozambique 2019

Vandrensmodul opstillet i Mozambique 2019.

 

Vandrens

I katastroferamte områder kan det ofte være vanskeligt at få adgang til rent drikkevand, særligt i områder hvor infrastrukturen er brudt sammen som følge af en naturkatastrofe. Da rent drikkevand både er en forudsætning for den daglige overlevelse og en sikring mod vandbårne sygdomme, er det vigtigt, at der hurtigt etableres en ny vandforsyning.

I situationer med mangel på rent drikkevand har Beredskabsstyrelsen mulighed for at udsende et specialiseret vandrensningsanlæg, som kan producere 225.000 liter rent drikkevand på stedet. Rensningsanlægget består af små mobile enheder, der hurtigt kan indsættes på steder, hvor behovet opstår. Enhederne har en størrelse der gør, at de kan nemt kan transporteres bag på en varevogn eller i en mindre båd.

 

Til at betjene rensningsanlægget medfølger et specialiseret team, der kan producere og distribuere op mod 225.000 liter rent drikkevand per dag til de berørte i området. Rensningsmodulet er fleksibelt, og kan fungere på flere forskellige lokationer uafhængigt af hinanden. Derudover er anlægget selvforsynende, og lægger således ikke yderligere pres på det katastroferamte område.

 

Vandrensmodulet har blandt andet været udsendt til Mozambique i 2019, efter en cyclon ramte landet og forårsagede omfattende oversvømmelser og ødelæggelser. Læs mere om indsatsen via boksen herunder. 

Sidst opdateret 6. november, 2020 - Kl. 09.56