Planlægningsgrundlaget udgør det vidensmæssige afsæt for arbejdet med beredskabsplanlægningens øvrige områder.

 

Organisationen bør derfor skabe sig et overblik over:

  • Hvad organisationen altid bør kunne levere?
  • Hvad organisationen er afhængig af for at kunne fungere (i en krise)? 
  • Hvilke trusler, der er relevante for organisationen?

Hvad er organisationens kritiske funktioner?

Organisationen skal gøre sig klart, hvilke aktiviteter, varer og tjenesteydelser (kritiske funktioner) den skal kunne opretholde, selv om organisationen påvirkes af større ulykker og katastrofer.

Organisationen bør også danne sig et overblik over funktioner i andre organisationer eller sektorer, som er afgørende for at kunne opretholde organisationens egen virksomhed.

For at skabe mulighed for forebyggende tiltag, samt for at rette øvrige aktiviteter, bør organisationen også holde sig ajour med trusler, der kan påvirke dens kritiske funktioner. Hvilke trusler, der er aktuelle, varierer fra organisation til organisation.


Hvad kan true organisationens evne til at fungere?

Risiko- og sårbarhedsanalyser kan skabe overblik over, hvilke kendte trusler der indebærer de største risici, og på hvilke områder organisationen er sårbar i forhold til disse trusler. Da verden er uforudsigelig, kan analyserne af kendte trusler dog ikke give et fuldt overblik over de hændelser organisationen kan risikere at skulle håndtere. Det er ikke muligt at sige noget præcist om sandsynligheden for at forskellige hændelser vil indtræffe, og det er samtidigt vigtigt at organisationens beredskabsplanlægning kan tage højde for ukendte og uforudsete risici.

Ved at koncentrere analysen omkring håndteringen af mulige konsekvenser i stedet for sandsynligheden for at forskellige hændelser vil indtræffe, kan organisationen skabe et mere fleksibelt og skalerbart beredskab, der også kan bruges ved uforudsigelige hændelser.

 

Analyseværktøjer 

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en række værktøjer til bl.a. at udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser. Læs mere om disse væktøjer forneden. Her kan du også finde skabeloner og vejledninger som kan være brugbare for dit eget arbejde med analyserne. 

 

Læs mere

Beredskabstesten er en metode, der kan bruges til at få et indtryk af en organisations arbejde med beredskabsplanlægningen, samt en umiddelbar angivelse af hvilke områder i beredskabet, som med fordel kan styrkes.

 

Testen er et vurderings- og diskussionsværktøj, som bygger på deltagernes erfaringer og kendskab til organisationen. Testen kan bruges af små og store organisationer for at vurdere hele eller dele af organisationen.


Spørgeskema og beredskabsprofil
Beredskabstesten består af:

  • Et spørgeskema opdelt efter de syv områder i den helhedsorienterede beredskabsplanlægning. Hvert område består af 3-6 spørgsmål med faste svarkategorier, en samlet vurdering af behovet for ændringer i beredskabsplanlægningen, samt et tekstfelt til kommentarer. 
  • En beredskabsprofil, som er en grafisk oversigt i et PowerPoint dokument, der viser, hvordan brugerne har vurderet niveauet for de syv områder.

 

Relevante dokumenter:

Beredskabstesten (Word)

Beredskabsprofil (PPT)

De fleste organisationer har én eller flere funktioner, de anser for vigtige for organisationens drift, og som også kan være vigtige for andre organisationer. En væsentlig del af helhedsorienteret beredskabsplanlægning er at sikre, at disse funktioner kan opretholdes, når uønskede situationer indtræffer.

Konsekvensanalyse bruges til at sætte fokus på typer af situationer, der skaber pres på organisationen, og derved fremhæve de konsekvenser, det måtte have for organisationen. Det er således konsekvenser for opretholdelsen af organisationens vigtige funktioner, der er i fokus, og ikke konsekvenserne for samfundet i bredere forstand.

Analysemetoden er en metode til hurtigt og systematisk at analysere konsekvenserne af situationer, der skaber pres på organisationen. Analysen kan danne grundlag for det videre arbejde med modforanstaltninger, der nedbringer faren for at situationerne indtræffer, eller mindsker konsekvenserne.

 

Konsekvensanalyse er delt op i disse fem kategorier: 

  • Situationer, der skaber pres på organisationen
    Situationer, der skaber pres er situationer hvor den daglige drift bliver presset ud over organisationens normale ressourcer, eller hvor organisationen af andre årsager har begrænset kapacitet.

  • Situationens konsekvenser
    Beskrivelse af hvilke konsekvenser hver udvalgt situation forventes at få for organisationens drift.

  • Forebyggende tiltag
    Forebyggende tiltag kan iværksættes før en situation indtræffer for enten at forhindre den, eller mindske konsekvenserne hvis den alligevel indtræffer

  • Afhjælpende tiltag
    Afhjælpende tiltag kan iværksættes efter en situation indtræffer for at mindske konsekvenserne. Både eksisterende kapaciteter til afhjælpende indsats, som organisationen råder over i dag, og kapaciteter, som organisationen eventuelt kan opbygge og udvikle.

  • Relevante samarbejdsparter
    De organisationer eller personer, der kan være relevante i forhold til at forebygge eller afhjælpe konsekvenserne af de situationer, der blev udpeget under øverste punkt.

 

Relevante dokumenter:

Konsekvensanalyse (PDF)

Skabelon for konsekvensanalyse (Word)

ROS60 er en hurtig introduktion til risiko- og sårbarhedsvurderinger baseret på principperne bag ROS-modellen, der er en generel model for risiko- og sårbarhedsanalyse.

Med ROS60 kan en gruppe medarbejdere i løbet af 60 minutter identificere mulige risici og sårbarheder i organisationens beredskab i forbindelse med større uheld og andre hændelser.

Deltagerne i ROS60-øvelsen tager afsæt i deres umiddelbare viden om organisationen og bruger deres erfaringer og intuition til at vurdere risici og sårbarheder. ROS60 kræver således kun kort tid til forberedelse og opsamling.

Hvad er udbyttet af ROS60?
Deltagerne i en ROS60 prøver at bruge risiko- og sårbarhedsanalysens centrale begreber. De kommer til at diskutere:

  • Organisationens ansvar for kritiske aktiviteter og funktioner.
  • Sandsynlige trusler med de største konsekvenser for organisationen – dvs. de største risici.
  • Mulige sårbarheder i organisationens beredskab over for truslerne.

 

Relevante dokumenter:

Vejledning i gennemførsel af ROS60 (PDF)

Powerpoints til brug under gennemførelsen af ROS60 (PPT)

 

ROS-modellen er en metode til at gennemføre systematiske risiko- og sårbarhedsanalyser på et overordnet niveau. Modellen består af fire skemaer i Word.

Ved at udfylde skemaerne bliver brugerne ledt gennem analyseprocessen, og drøftelser og vurderinger bliver fastholdt.

ROS-modellen bygger på analyser af udvalgte scenarier og kræver ikke forudgående kendskab til risiko- og sårbarhedsanalyser. Modellen er udviklet til statslige myndigheder, men andre organisationer er velkomne til at bruge den.

Hvordan anvendes ROS-modellen?
For at anvende ROS-modellen skal du downloade de fire skemaer i Word-format og gemme dem på din computer. Herefter kan du kopiere dem efter behov.

Før du går i gang med at arbejde med modellen, bør du læse introduktionen og brugervejledningen til ROS-modellen. Læs enten vejledningen på skærmen eller udskriv den i farver.

Scenariebankens 22 scenarier kan bruges i forbindelse med modellens del 2: Identifikation af trusler.

 

Relevante dokumenter: 

Introduktion og brugervejledning til ROS-modellen (PDF)

ROS-model, del 1 Udgangspunkt for analysen (Word)

ROS-model, del 2 Identifikation af trusler (Word)

ROS-model, del 3 Analyse af trusselsscenariet (Word)

ROS-model, del 4 Risiko- og sårbarhedsprofil (Word)

Scenariebanken samler scenarier om naturhændelser, teknologiske ulykker, terror og kriminalitet til brug for f.eks. risiko- og sårbarhedsanalyser og øvelser. Scenarierne blev udarbejdet i 2006 i samarbejde med de sektoransvarlige myndigheder som et redskab til ROS-modellen for risiko- og sårbarhedsanalyser.

 

Scenarierne i Scenariebanken

Naturhændelser

Teknologiske ulykker

Terror/kriminalitet

Scenarierne er i Word-format og kan redigeres efter behov.

Sidst opdateret 6. juli, 2020 - Kl. 15.12