Øvelse Tordenskjold

I Øvelse Tordenskjold  deltog Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Politi, Region Nordjylland, Hjemmeværnet og Vesthimmerland Forsyning.

Øvelsen havde til formål at styrke den tværfaglige indsatsledelse og samarbejdet mellem myndighederne ved en større sikkerhedshændelse. Det fiktive scenarie tog udgangspunkt i en brand på en genbrugsstation, hvor der under slukningsarbejdet blev gjort et mistænkelig fund. Dette udløste en efterfølgende indsats fra blandt andet Beredskabsstyrelsens HazMat beredskab og Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC).

Øvelse Tordenskjold 2


Øvelsen gav også mulighed for, at forsyningsselskabet fik testet sin egen beredskabsplan i praksis.

 

Beredskabsstyrelsen deltog med personel fra både Midtjylland og Nordjylland og havde under øvelsen særligt fokus på tre centrale områder:

 

  1. Tværfagligt samarbejde
  2. Håndtering af brand i større industriområder
  3. Samarbejde med HazMat-beredskabet
     

Ifølge David Thomsen, chefsergent ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland, er øvelser af denne karakter helt afgørende for, at myndighederne er klar, når det gælder for alvor:

- Disse øvelser er vigtige, fordi de giver os mulighed for at træne det tværfaglige samarbejde under realistiske forhold. Vi skal kunne reagere hurtigt og effektivt – også i situationer, hvor hændelsen udvikler sig uforudsigeligt, siger David Thomsen.

 

Øvelse Tordenskjold 3

I øvelsen deltog Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Politi, Region Nordjylland, Hjemmeværnet og Vesthimmerland Forsyning.