Sneplov

Foto: Beredskabsstyrelsen.

Varsler fra DMI

DMI varsler farligt vejr med kraftig regn og snestorm flere steder i landet fra onsdag. Her kan du se det aktuelle varsel (dmi.dk).

 

Forbered dig

Her på brs.dk har vi samlet råd til, hvordan du kan forholde dig og forberede dig på snestorme og kraftig regn (brs.dk).

 

Hvis du har bolig eller ejendom i områder berørt af forhøjet vandstand, kan du finde information om, hvordan du kan forberede dig her: Oversvømmelse fra havet (brs.dk).

 

Kontaktinfo

Hvis du har spørgsmål om lokale forhold såsom gældende anbefalinger, afhentning af sandsække m.v., skal du henvende dig til din kommune eller dit kommunale redningsberedskab – se kort over redningsberedskaberne her: Find dit brandvæsen (brs.dk).

 

Følg udviklingen

Det er en god idé at holde dig orienteret om nyt fra dit område ved at følge udmeldinger fra kommunen, din politikreds eller dit brandvæsen på sociale medier og i medierne. Du kan se meldinger fra en række forskellige beredskabsaktører på X (Twitter) ved hjælp af denne liste: @BRSdk/Beredskabsoverblikket / X (twitter.com).

 

Beredskabsstyrelsens opgaver

Beredskabsstyrelsen støtter lokale myndigheder flere steder i landet.

Beredskabsstyrelsen følger løbende situationen og forskyder mandskab og materiel på tværs af landet til de områder, hvor det er mest efterspurgt.

Beredskabsstyrelsen koordinerer indsatsen med øvrige myndigheder, bl.a. i regi af de lokale beredskabsstabe.

 

Hvis der er oversvømmelse i din bolig

Kilde: Klimatilpasning.dk

 

  • Prioritér redningsindsatsen: Red det vigtigste først.
  • Undgå så vidt muligt at røre ved kloakvand, da det kan indeholde sundhedsskadelige bakterier.
  • Hvis du har en pumpe, så sæt den til med det samme.
  • Meld skaden til dit forsikringsskab og/eller et skadeservicefirma.
  • Tjek situationen hos dine naboer. Hvis de ikke er hjemme, så giv dem gerne besked.
  • Når vandet er væk, skal rummene udluftes og udtørres, eventuelt med en affugter. NB! Skru ikke op for varmen, da det fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.
  • Hos Sundhedsstyrelsen kan du læse om hygiejniske forholdsregler, hvis dit hjem bliver oversvømmet: Oversvømmelser (sst.dk).

 

Dette kan du også gøre

  • Giv dit forsyningsselskab besked om oversvømmelsen.

 

Gode råd hvis du er forsikret

 

  • Bed dit forsikringsselskab om praktiske råd, for eksempel til kontakt af et bestemt skadeservicefirma.
  • Tag billeder af alle skader undervejs og smid ikke skadet indbo ud, før du har kontaktet en taksator.
  • Gem kvitteringer på alle de udgifter du har haft til at udbedre skaderne.
  • Hvis du ikke kan få fat i dit forsikringsselskab, så kontakt skadeservicefirma eller håndværkere selv. Men træf ikke aftaler om reparationer uden at have en klar aftale med dit forsikringsselskab.

 

Kilde: Klimatilpasning.dk