Danskernes bekymring for kriser, ulykker og katastrofer er vokset

Hvor bekymret er befolkningen for at blive påvirket af de risici, som er de mest væsentlige for samfundet at forholde sig til? Stoler befolkningen på, at myndighederne yder bistand, når ulykken er ude? Og er der overensstemmelse mellem befolkningens og myndighedernes risikoopfattelse?

De og en række andre spørgsmål søger Beredskabsstyrelsen svar på med rapporten Danskernes Risikoopfattelse 2022. Vi foretog senest en lignende undersøgelse i 2019. Besvarelserne fra 2022 viser, at befolkningens bekymring for at blive direkte påvirket af en række forskellige typer kriser, ulykker og katastrofer er vokset siden 2019.

I forhold til 2019 vurderer flere, at Danmark har et beredskab til at håndtere cyberangreb, sikkerhedspolitiske kriser, udbrud af smitsomme sygdomme, terrorhandlinger og radioaktivt udslip. For flertallet af hændelsestyper er vurderingen af beredskabet dog faldet ift. 2019. På tværs af en række parametre har befolkningen tillid til myndighederne i konteksten af kriser, ulykker og katastrofer.

– I de seneste år er vi blevet ramt af først en pandemi og siden af krig i Europa. Det er klart, at det gør mange danskere bekymrede. Også for trusler, der er svære at konkretisere eller forudse. For mig som forsvarsminister er det vigtigt at tage den bekymring alvorligt og håndtere den, uden at vi som politikere er med til at forstærke den, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.

- Verden ser på mange måder grundlæggende anderledes ud i dag, end den gjorde for bare få år siden. Vi har været vidner til en global pandemi, og Ruslands invasion af Ukraine har betydet en markant forandring i den sikkerhedspolitiske situation. Det er nærliggende at antage, at sådanne forhold afspejler sig i folks bekymring, siger direktør i Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg.

Om Danskernes Risikoopfattelse

Danskernes Risikoopfattelse 2022 tager udgangspunkt i de risici, som er identificeret i Nationalt Risikobillede 2022. Nationalt Risikobillede giver et overblik over de risici, som Beredskabsstyrelsen vurderer, der bør rettes størst opmærksomhed mod på kort og mellemlangt sigt. Hændelserne spænder fra de relativt hyppige som f.eks. storme og oversvømmelser til de sjældne som solstorme og radioaktive udslip fra kernekraftværker.

Udover at forholde sig til de risici på en række parametre har vi i Danskernes Risikoopfattelse 2022 bedt respondenterne vurdere, hvorvidt de ville følge myndighedernes anvisninger, hvorvidt myndighederne er gode nok til at fortælle, hvad man skal gøre, hvem der bør handle, kendskab til 1-1-2 og sirenernes betydning – alt sammen i konteksten af større ulykker, kriser og katastrofer.

Epinion har gennemført undersøgelsen for Beredskabsstyrelsen i en to ugers periode i oktober 2022.

Beredskabsstyrelsen har tidligere udarbejdet Danskernes Risikoopfattelse i 2015, 2017 og 2019.

Du kan læse Danskernes Risikoopfattelse 2022 nedenfor.