Rigtig mange danskere følger opfordringen om at lade sig teste. Det giver travlhed på testcentrene bl.a. i Region Hovedstaden.

 

Derfor har regionen via Styrelsen for Forsyningssikkerhed anmodet Beredskabsstyrelsen om støtte til podningsopgaver. Beredskabsstyrelsen imødekommer anmodningen og støtter Region Hovedstaden med personel til podningsopgaver i perioden 19.-30. april.

 

Beredskabsstyrelsens personel oplæres i opgaverne og arbejder under supervision af sundhedsfagligt personel.

 

I løbet af COVID-19-pandemien har Beredskabsstyrelsen løst en række opgaver relateret til udbruddet. Beredskabsstyrelsen har bl.a. ved flere lejligheder støttet regionerne med podningsopgaver.