Styrket nordisk samarbejde på beredskabsområdet

DMI forventer, at vejret bliver mere ekstremt fremover. I opgørelsen af Danmarks nationale risikobillede er hændelser som orkaner, oversvømmelser og ekstremregn fremhævet som nogle af de største risici for samfundet.

I de seneste år har vores nabolande været ramt af større skov- og naturbrande som f.eks. i Sverige og Norge i 2018 og i Grønland i 2019. Klimaændringerne medfører både tab af liv, store økonomiske omkostninger og skader på miljø og kulturarv.

Det er omstændigheder, som kan få indflydelse på indretning af både samfundet og beredskabet. De nordiske lande samarbejder allerede om beredskab. Men samarbejdet skal styrkes, så landene bedre kan bistå hinanden ved store klimarelaterede hændelser som f.eks. orkaner, oversvømmelser og naturbrande.

- Den voksende trussel fra klimaforandringer øger presset for at styrke samarbejdet i Norden. Udfordringerne bliver større i de kommende år, og derfor er det væsentligt, at vi kan samarbejde både politisk og praktisk. Vi har meget, der binder os sammen i de nordiske lande, og det er oplagt at styrke samarbejdet på det her vigtige område og dermed sikre tryghed for borgerne. Vi skal undgå alle forhindringer, der kan forsinke en indsats, siger Trine Bramsen.

Netop for at styrke samarbejdet og gøre det mere konkret mødtes Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, i dag med sine nordiske kollegaer. Her underskrev de København-erklæringen om et tættere nordisk beredskabssamarbejde.

- Vi er i Danmark godt rustet og kan håndtere langt det meste selv – blandt andet takket være et godt samspil mellem de kommunale brandvæsner og Beredskabsstyrelsen. Men der kan opstå ekstreme hændelser, hvor vi får brug for hjælp udefra, siger Henning Thiesen.

- Når den dag kommer, så er det vigtigt, at vi allerede har knyttet tætte bånd og ved, at vores materiel, personel og procedurer spiller sammen.

Konkrete indsatsområder for samarbejdet

• Mere kompatibelt udstyr
• Dele taktikker og procedurer
• Mere systematisk vidensdeling om meteorologiske og beredskabsmæssige fremskrivninger af risici
• Fælles procedurer for at tage imod nordisk støtte
• Undersøgelse af mulighederne for fælles øvelser
• Yderligere koordination af nordiske bidrag til internationale indsatser i ramme af EU, FN m.fl.

Du kan læse hele erklæringens ordlyd på dansk og engelsk via links i højre kolonne.

Baggrund
I 2009 underskrev de ansvarlige ministre fra de fem nordiske lande den såkaldte Haga-erklæring. Den lagde grundstenen for et tættere nordisk samarbejde på beredskabsområdet.

Det samarbejde er siden blevet udbygget og konkretiseret. De nordiske ministre blev i oktober 2019 enige om at intensivere samarbejdet ift. skov- og naturbrande. Ministrene vedtog samtidig nye udviklingsmål for det nordiske beredskabssamarbejde frem mod 2021.

Nordisk Råd vedtog ligeledes sidste år en ny strategi for samarbejde om samfundssikkerhed. Strategien lægger op til øget samarbejde om håndtering af risici som ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer.

Det er det fundament, København-erklæringen bygger på.

Konkrete eksempler på nordisk samarbejde
I sommeren 2018 var over 200 danske brandfolk i Sverige for at hjælpe med at slukke de omfattende skovbrande. Skovbrandene blev næret af ekstrem, vedvarende tørke og høje temperaturer.

I januar 2017 blev Danmark ramt af stormflod. De kommunale brandvæsner, Beredskabsstyrelsen og andre aktører håndterede indsatserne, men Beredskabsstyrelsen forhørte sig om muligheden for assistance internationalt. Her meldte bl.a. Sverige sig klar til at hjælpe.