Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Nyt perspektiv på frivillige under kriser
Er myndighederne klar til at tage imod hjælp fra frivillige, der møder op og vil hjælpe til under en ulykke, krise eller katastrofe? Et nyt fællesnordisk perspektiv peger på udfordringer og måder at håndtere dem på.
25. september, 2019 - Kl. 10.00
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
Når en større ulykke, krise eller katastrofe rammer, opleves der en stigende tendens til, at borgere spontant ønsker at hjælpe til.
Men der kan være udfordringer ved at samarbejde med disse spontanfrivillige. Det kan f.eks. være forhold som organisering og ledelse af de frivillige, forsikring, debriefing og lignende.
Et nyt fællesnordisk perspektiv peger på nogle af udfordringerne og kommer med bud på, hvordan man kan håndtere dem. Det er hensigten, at dokumentet skal danne grundlag for det videre planlægningsarbejde i de nordiske lande.
- Jeg har stor respekt for den store rolle frivillige spiller, hvad enten de kommer fra Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, kommunalt regi eller er engagerede borgere. Alle hænder kan være relevante, når først uheldet er ude. Rigtig mange borgerne vil gerne hjælpe ved ulykker, kriser eller katastrofer. Derfor er det godt, at vi nu søger at finde en sikker og forsvarlig måde at gøre brug af de gode kræfter på, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Beredskabsdirektør for Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé, har på vegne af Danske Beredskaber og KL deltaget i arbejdet. Han ser det som et godt første skridt i det videre arbejde med spontanfrivillige.
- Borgernes hjælp kan være en ressource – typisk efter en krise eller katastrofes akutte fase – men det kræver, at vi er klar til at sige ’ja tak’. Det fællesnordiske perspektiv giver et godt afsæt til det videre arbejde, siger Lars Robetjé.
Om perspektivet på spontanfrivillige
Perspektivet samler op på udfordringer og peger på løsninger, der er fælles for de nordiske lande. Dokumentet kan for nuværende bruges som inspiration for f.eks. brandvæsnet eller organisationer, der spiller en rolle ved større kriser eller katastrofer. Der er fokus på beredskabsindsatser, der hører under beredskabsloven.
På længere sigt er det tanken, at perspektivet skal danne grundlag for en kort praktisk vejledning om håndtering af spontanfrivillige, der kan indgå som bilag til de fælles retningslinjer for indsatsledelse (REFIL’en).
Perspektivet udspringer af en drøftelse i 2017 på det årlige nordiske generaldirektørmøde, hvor direktørerne for de statslige, nordiske beredskabsmyndigheder, herunder Beredskabsstyrelsen, mødes og drøfter fælles spørgsmål.
I Danmark har Beredskabsstyrelsen været tovholder på projektet, mens Beredskabsforbundet, KL / Danske Beredskaber ved Østsjællands Beredskab, Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Røde Kors Danmark og Københavns Professionshøjskole har deltaget i arbejdet.
Når en større ulykke, krise eller katastrofe rammer, opleves der en stigende tendens til, at borgere spontant ønsker at hjælpe til.
Men der kan være udfordringer ved at samarbejde med disse spontanfrivillige. Det kan f.eks. være forhold som organisering og ledelse af de frivillige, forsikring, debriefing og lignende.
Et nyt fællesnordisk perspektiv peger på nogle af udfordringerne og kommer med bud på, hvordan man kan håndtere dem. Det er hensigten, at dokumentet skal danne grundlag for det videre planlægningsarbejde i de nordiske lande.
- Jeg har stor respekt for den store rolle frivillige spiller, hvad enten de kommer fra Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, kommunalt regi eller er engagerede borgere. Alle hænder kan være relevante, når først uheldet er ude. Rigtig mange borgerne vil gerne hjælpe ved ulykker, kriser eller katastrofer. Derfor er det godt, at vi nu søger at finde en sikker og forsvarlig måde at gøre brug af de gode kræfter på, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Beredskabsdirektør for Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé, har på vegne af Danske Beredskaber og KL deltaget i arbejdet. Han ser det som et godt første skridt i det videre arbejde med spontanfrivillige.
- Borgernes hjælp kan være en ressource – typisk efter en krise eller katastrofes akutte fase – men det kræver, at vi er klar til at sige ’ja tak’. Det fællesnordiske perspektiv giver et godt afsæt til det videre arbejde, siger Lars Robetjé.
Om perspektivet på spontanfrivillige
Perspektivet samler op på udfordringer og peger på løsninger, der er fælles for de nordiske lande. Dokumentet kan for nuværende bruges som inspiration for f.eks. brandvæsnet eller organisationer, der spiller en rolle ved større kriser eller katastrofer. Der er fokus på beredskabsindsatser, der hører under beredskabsloven.
På længere sigt er det tanken, at perspektivet skal danne grundlag for en kort praktisk vejledning om håndtering af spontanfrivillige, der kan indgå som bilag til de fælles retningslinjer for indsatsledelse (REFIL’en).
Perspektivet udspringer af en drøftelse i 2017 på det årlige nordiske generaldirektørmøde, hvor direktørerne for de statslige, nordiske beredskabsmyndigheder, herunder Beredskabsstyrelsen, mødes og drøfter fælles spørgsmål.
I Danmark har Beredskabsstyrelsen været tovholder på projektet, mens Beredskabsforbundet, KL / Danske Beredskaber ved Østsjællands Beredskab, Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Røde Kors Danmark og Københavns Professionshøjskole har deltaget i arbejdet.