Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Næstlaveste antal omkomne i brand i 30 år
I 2017 omkom 61 mennesker i Danmark som følge af brand. Det er det næstlaveste antal i 30 år og under gennemsnittet for de seneste 10 år. Rygning er fortsat langt den hyppigste årsag til dødsbrande.
1. marts, 2018 - Kl. 07.30
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
De 61 personer, der omkom ved brand i 2017, er det næstlaveste antal i 30 år efter 2016. Her var tallet 51. 2017 ligger under det gennemsnitlige antal branddøde over de sidste 10 år, der ligger på 70.
- Selvom der er en stigning i forhold til sidste år, hæfter vi os ved, at den positive tendens fra de senere år fortsættes, siger chef for Beredskabsskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, der peger på, at gennemsnittet for de sidste 5 år er 67, mens gennemsnittet for de foregående 5 år var 73.
Rygning og begrænset bevægelighed en farlig kombination
Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet. Tendensen fra tidligere år med, at rygning er den hyppigste brandårsag ved dødsbrande, er således fortsat i 2017.
Disse brande starter typisk ved, at gløder fra en cigaret lander i tøj, møbler eller sengetøj, hvorefter flammerne får fat.
Samtidig viser statistikken, at en væsentlig del af de omkomne er hæmmet i deres bevægelser i større eller mindre grad grundet alder eller sygdom. De personer har særlig svært ved at slukke ilden eller komme væk fra branden.
Der skal gøres en indsats hele vejen rundt, fra myndigheder, plejepersonale og pårørende.
- Det handler om grupper af mennesker, som vi har svært ved at nå med information og kampagner. Så hvis du har en gammel farmor, som er ryger og måske bor alene, så tal med hende om rygningen og få sat røgalarmer op i hendes hjem, siger Bo Torp Henriksen.
Vi skal blive endnu klogere på dødsbrande
Det er vigtigt, at den positive tendens gennem de senere år ikke bliver en sovepude. Fremadrettet skal der arbejdes både på at få et bedre vidensgrundlag om dødsbrande og på forebyggende tiltag.
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse vil i 2018 gennemføre en større analyse af dødsbrandsområdet, der yderligere skal styrke grundlaget for målrettede brandforebyggende indsatser.
- Selvom vi overordnet ser et fald i antallet af omkomne ved brand, er det fortsat vigtigt, at vi bliver klogere på hændelsesforløbet op til en dødsbrand, samt hvorvidt der er nogle fælles risikofaktorer for de mennesker, der omkommer ved brand, siger Bo Torp Henriksen.
Forebyggende indsatser som eksempelvis brandforebyggende hjemmebesøg hos sårbare borgere er vigtige. Beredskabsstyrelsen relancerer i samarbejde med Trygfonden og Kommunernes Landsforening i foråret kampagnen Brandsikker Bolig, der netop har brandforebyggende hjemmebesøg som sit kerneelement.
Beredskabsstyrelsens fokus på at nedbringe antallet af omkomne ved brand står også som et centralt mål i Den Nationale Strategi for Forebyggelse af Ulykker og Katastrofer fra 2017.
N.B. - Bemærk at der er tale om foreløbige tal. Det endelige tal foreligger efter endelig validering med informationer fra Rigspolitiet og Rigshospitalet i første halvår af 2018.
De 61 personer, der omkom ved brand i 2017, er det næstlaveste antal i 30 år efter 2016. Her var tallet 51. 2017 ligger under det gennemsnitlige antal branddøde over de sidste 10 år, der ligger på 70.
- Selvom der er en stigning i forhold til sidste år, hæfter vi os ved, at den positive tendens fra de senere år fortsættes, siger chef for Beredskabsskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, der peger på, at gennemsnittet for de sidste 5 år er 67, mens gennemsnittet for de foregående 5 år var 73.
Rygning og begrænset bevægelighed en farlig kombination
Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet. Tendensen fra tidligere år med, at rygning er den hyppigste brandårsag ved dødsbrande, er således fortsat i 2017.
Disse brande starter typisk ved, at gløder fra en cigaret lander i tøj, møbler eller sengetøj, hvorefter flammerne får fat.
Samtidig viser statistikken, at en væsentlig del af de omkomne er hæmmet i deres bevægelser i større eller mindre grad grundet alder eller sygdom. De personer har særlig svært ved at slukke ilden eller komme væk fra branden.
Der skal gøres en indsats hele vejen rundt, fra myndigheder, plejepersonale og pårørende.
- Det handler om grupper af mennesker, som vi har svært ved at nå med information og kampagner. Så hvis du har en gammel farmor, som er ryger og måske bor alene, så tal med hende om rygningen og få sat røgalarmer op i hendes hjem, siger Bo Torp Henriksen.
Vi skal blive endnu klogere på dødsbrande
Det er vigtigt, at den positive tendens gennem de senere år ikke bliver en sovepude. Fremadrettet skal der arbejdes både på at få et bedre vidensgrundlag om dødsbrande og på forebyggende tiltag.
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse vil i 2018 gennemføre en større analyse af dødsbrandsområdet, der yderligere skal styrke grundlaget for målrettede brandforebyggende indsatser.
- Selvom vi overordnet ser et fald i antallet af omkomne ved brand, er det fortsat vigtigt, at vi bliver klogere på hændelsesforløbet op til en dødsbrand, samt hvorvidt der er nogle fælles risikofaktorer for de mennesker, der omkommer ved brand, siger Bo Torp Henriksen.
Forebyggende indsatser som eksempelvis brandforebyggende hjemmebesøg hos sårbare borgere er vigtige. Beredskabsstyrelsen relancerer i samarbejde med Trygfonden og Kommunernes Landsforening i foråret kampagnen Brandsikker Bolig, der netop har brandforebyggende hjemmebesøg som sit kerneelement.
Beredskabsstyrelsens fokus på at nedbringe antallet af omkomne ved brand står også som et centralt mål i Den Nationale Strategi for Forebyggelse af Ulykker og Katastrofer fra 2017.
N.B. - Bemærk at der er tale om foreløbige tal. Det endelige tal foreligger efter endelig validering med informationer fra Rigspolitiet og Rigshospitalet i første halvår af 2018.