Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Kend dit nødnummer
Når du har brug for hjælp, er det vigtigt, at du ved, hvem du skal ringe til. For hvornår skal du ringe 1-1-2 eller 1-1-4?
22. oktober, 2018 - Kl. 09.51
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at 14% af danskerne ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer, de skulle ringe på, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.
Og det kan have alvorlige konsekvenser.
- Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af 1-1-2 i Slagelse.
Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2 møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer fx 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.
- Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, fx hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, fx cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser, siger Peter Compen.
- Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.
En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at 14% af danskerne ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer, de skulle ringe på, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.
Og det kan have alvorlige konsekvenser.
- Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af 1-1-2 i Slagelse.
Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2 møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer fx 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.
- Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, fx hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, fx cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser, siger Peter Compen.
- Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.