Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Analyse: Markbrande bag stigningen i naturbrande
Det er i høj grad markbrande, der ligger bag det høje antal naturbrande i år, viser en ny analyse. For andre typer naturbrande var den formodede brandårsag ofte skødesløs omgang med cigaretskodder.
4. oktober, 2018 - Kl. 06.00
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
Maj, juni og juli i år bød på et rekordhøjt antal naturbrande: 2.091. Det er mere end tre gange så mange som gennemsnittet for perioden 2013-2017. En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen dykker ned i tallene.
Naturbrande for maj-juli i 2018 og gennemsnit for samme periode i 2013-2017:
Kilde: 1-1-2-meldinger.
Hvorfor opstod der flere naturbrande i 2018?
En stærkt medvirkende faktor til de mange naturbrande i år findes – naturligvis – i den ekstreme tørke og varme. Når man kigger på de enkelte uger og dage, er der en direkte sammenhæng mellem temperatur, nedbør og antal naturbrande.
Kort fortalt steg antallet af naturbrande i juli i takt med temperaturen og antal dage uden nedbør. I kølvandet på nedbør og lavere temperaturer faldt antallet af naturbrande.
Naturbrande sammenlignet med temperatur og mængde regn for juli 2018:
Kilde: 1-1-2-meldinger, vejrdata fra DMI Vejrarkiv.
Hvor opstod de mange naturbrande?
Det er især antallet af markbrande, der er vokset i 2018 sammenlignet med tidligere år. Ser man på perioden maj-juli var der i år næsten syv gange så mange markbrande som gennemsnittet for 2013-2017. Ser man udelukkende på juli, var der i år næsten ni gange så mange.
Markbrande for maj-juli i 2018 og gennemsnit for samme periode i 2013-2017:
Kilde: 1-1-2-meldinger.
En medvirkende faktor til det store antal markbrande i juli er, at landmændene pga. tørken og varmen i høj grad høstede i juli i år i stedet for august-september tidligere år.
Der var i 2018 ikke nogen nævneværdig stigning i antallet af naturbrande i private beboelsesområder (haver m.v.) sammenlignet med tidligere år.
Hvordan opstod de mange naturbrande?
Kigger man på andre naturbrande end dem, der er opstået i forbindelse med markarbejde, er brandårsagen ofte henkastede cigaretskod.
I 40 % af tilfældene, hvor en formodet brandårsag er angivet i datamaterialet, er det uforsigtighed ved rygning, der ligger bag.
Hvad så fremadrettet?
De mange naturbrande giver stof til eftertanke.
- I en historisk kontekst var sommeren 2018 meget usædvanlig. Med analysen har relevante aktører et oplyst grundlag at handle på, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, og fortsætter:
- Der er helt klart noget at tage fat på i landbruget, når vi igen får en varm og tør sommer. Heldigvis har vi allerede hørt om driftige landmænd, der har fundet løsninger som for eksempel at montere vandtanke på deres høstmaskiner.
- For Beredskabsstyrelsens vedkommende er vi sammen med DMI ved at undersøge mulighederne for at etablere et brandfareindeks, der kan være vejledende i forhold til for eksempel beslutninger om at indføre afbrændingsforbud. Og så skal vi sammen med kommunerne, de kommunale brandvæsner og andre relevante myndigheder evaluere på sommerens afbrændingsforbud.
Maj, juni og juli i år bød på et rekordhøjt antal naturbrande: 2.091. Det er mere end tre gange så mange som gennemsnittet for perioden 2013-2017. En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen dykker ned i tallene.
Naturbrande for maj-juli i 2018 og gennemsnit for samme periode i 2013-2017:
Kilde: 1-1-2-meldinger.
Hvorfor opstod der flere naturbrande i 2018?
En stærkt medvirkende faktor til de mange naturbrande i år findes – naturligvis – i den ekstreme tørke og varme. Når man kigger på de enkelte uger og dage, er der en direkte sammenhæng mellem temperatur, nedbør og antal naturbrande.
Kort fortalt steg antallet af naturbrande i juli i takt med temperaturen og antal dage uden nedbør. I kølvandet på nedbør og lavere temperaturer faldt antallet af naturbrande.
Naturbrande sammenlignet med temperatur og mængde regn for juli 2018:
Kilde: 1-1-2-meldinger, vejrdata fra DMI Vejrarkiv.
Hvor opstod de mange naturbrande?
Det er især antallet af markbrande, der er vokset i 2018 sammenlignet med tidligere år. Ser man på perioden maj-juli var der i år næsten syv gange så mange markbrande som gennemsnittet for 2013-2017. Ser man udelukkende på juli, var der i år næsten ni gange så mange.
Markbrande for maj-juli i 2018 og gennemsnit for samme periode i 2013-2017:
Kilde: 1-1-2-meldinger.
En medvirkende faktor til det store antal markbrande i juli er, at landmændene pga. tørken og varmen i høj grad høstede i juli i år i stedet for august-september tidligere år.
Der var i 2018 ikke nogen nævneværdig stigning i antallet af naturbrande i private beboelsesområder (haver m.v.) sammenlignet med tidligere år.
Hvordan opstod de mange naturbrande?
Kigger man på andre naturbrande end dem, der er opstået i forbindelse med markarbejde, er brandårsagen ofte henkastede cigaretskod.
I 40 % af tilfældene, hvor en formodet brandårsag er angivet i datamaterialet, er det uforsigtighed ved rygning, der ligger bag.
Hvad så fremadrettet?
De mange naturbrande giver stof til eftertanke.
- I en historisk kontekst var sommeren 2018 meget usædvanlig. Med analysen har relevante aktører et oplyst grundlag at handle på, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, og fortsætter:
- Der er helt klart noget at tage fat på i landbruget, når vi igen får en varm og tør sommer. Heldigvis har vi allerede hørt om driftige landmænd, der har fundet løsninger som for eksempel at montere vandtanke på deres høstmaskiner.
- For Beredskabsstyrelsens vedkommende er vi sammen med DMI ved at undersøge mulighederne for at etablere et brandfareindeks, der kan være vejledende i forhold til for eksempel beslutninger om at indføre afbrændingsforbud. Og så skal vi sammen med kommunerne, de kommunale brandvæsner og andre relevante myndigheder evaluere på sommerens afbrændingsforbud.