[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

I dag er det tre år siden, at et kraftigt undersøisk jordskælv i Stillehavet ud for Japans nordøstlige kyst udløste en tsunami, der skyllede ind over landet og skabte en delvis nedsmeltning på tre af Fukushima Daiichi-kernekraftværkets reaktorer. Over 19.000 mennesker menes dræbt af tsunamien, flere end 126.000 bygninger blev jævnet med jorden og værdier for milliarder gik tabt.

Efter ulykken blev tusindvis af beboere i en radius af 20 km fra kernekraftværket og andre forurenede områder evakueret. Japanske myndigheder er begyndt at lade de fraflyttede vende tilbage nogle steder, men det tager lang tid at rense dem op.

Beredskabsstyrelsen sendte ifm. Fukushima-hændelsen i 2011 eksperter og udstyr til Japan, bl.a. for at bistå Danmarks ambassade i Tokyo i et samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse (Sundhedsstyrelsen).

Oprydningsarbejdet på Fukushima-værket er ekstremt vanskeligt, og der er flere gange lækket radioaktivt vand fra værket ud til omgivelserne.

Efter Fukushima
Fukushima-katastrofen har skabt fornyet opmærksomhed om sikkerhed på kernekraftværker. F.eks. har EU gennemført såkaldte ”stresstests” af alle kernekraftværker i medlemslandene bl.a. for at vurdere, om de gældende krav til anlægssikkerhed er tilstrækkelige til at modstå naturskabte ulykker som jordskælv og oversvømmelser.

Arbejdet har ført til en grundig gennemgang af sikkerheden på kernekraftværkerne i Europa, og der samles op på erfaringerne på tværs af landegrænser i april 2015.

Beredskabsstyrelsen gennemfører i oktober 2014 en landsdækkende måleberedskabsøvelse kaldet CONTEX, der udnytter erfaringerne fra Fukushima-katastrofen. Under øvelsen vil specialuddannede målehold fra alle styrelsens operative afdelinger træne kortlægning af radioaktivt forurenede områder, svarende til det, de japanske myndigheder gør i de berørte områder omkring Fukushima-værket.

Læs mere om Nukleart Beredskab og Fukushima-ulykken via links i højre kolonne.