[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Hvis der sker en stor ulykke eller en katastrofe i Danmark, spiller statslige myndigheder en væsentlig rolle i krisestyringen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med terrorangreb, naturkatastrofer eller ulykker med farlige stoffer, som kan skade miljøet og samfundet.


En effektiv indsats fra myndighedernes side kan redde menneskeliv og spare samfundet for tab af store værdier. Myndighedernes beredskabsplanlægning er et vigtigt element i den indsats.


Rådgivning om og støtte til beredskabsplanlægning

Med det netop indgåede beredskabsforlig introduceres en ny planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder.


Det er bl.a. tanken at understøtte statslige myndigheders arbejde med at gøre beredskabsplaner så anvendelige og handlingsorienterede som muligt. Det præcise indhold i den nye planlægningsforpligtelse er ikke lagt fast, men det er sikkert, at myndighederne vil kunne trække på rådgivning fra Beredskabsstyrelsen i planlægningsarbejdet.


- Beredskabsplanlægningen skal i sidste ende være med til at gøre samfundet mere robust. Derfor er det så vigtigt, at planerne bliver udformet, så de både kan bruges og også bliver brugt, siger Mads Ecklon, der er fungerende kontorchef i Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab.


Styrket beredskabsplanlægning i kølvandet på terroren i Norge

Ideen om at skærpe planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder bygger bl.a. på erfaringerne fra terroranslaget i Norge i 2011, hvor store dele af regeringskvartalet i Oslo blev ramt af en eksplosion. Kort tid herefter skulle selvsamme administration håndtere angrebet på Utøya. Efterfølgende pegede den såkaldte 22. juli-kommissjon, der undersøgte myndighedernes håndtering af katastrofen, på en styrket beredskabskultur i hele den offentlige forvaltning som en af sine vigtigste anbefalinger til en styrkelse af samfundets beredskab.

 
    


Ødelagte butiksfacader i Oslo efter bombesprængningen den 22. juli 2011. Foto: Colourbox