Fukushima et år efter katastrofen

For et år siden udløste et kraftigt undersøisk jordskælv i Stillehavet ud for Japans nordøstlige kyst en tsunami, der skyllede ind over landet. Flere end 19.000 mennesker menes omkommet, og værdier for milliarder gik tabt.

Da jordskælvet skete, var tre af Fukushima Daiichi-kernekraftværkets seks reaktorer i drift. De lukkede alle automatisk ned. Oversvømmelsen som følge af den efterfølgende tsunami betød imidlertid, at kølevandspumperne til værkets nødanlæg blev sat ud af kraft.

På grund af den svigtende køling steg temperaturerne i reaktorindeslutningerne, så brændslet blev beskadiget, og der udvikledes brint, som senere forårsagede tre eksplosioner. Samtidigt steg trykket i reaktorindeslutningen så meget, at det blev nødvendigt at lede luft og damp ud af reaktorindeslutningerne for at forhindre, at de blev yderligere beskadiget. Derved blev der også udledt store mængder radioaktivt materiale.

Det lykkedes senere at iværksætte en nødkøling af reaktorerne med indpumpet havvand, hvilket begrænsede yderligere skader på reaktorerne.

Reaktorbrændslet i de tre reaktorer skønnes at være delvist smeltet, men hvor meget er fortsat ukendt.

Som en konsekvens af ulykken måtte mange tusinde beboere i nærheden af værket evakueres. Beboere i en radius af 20 km fra værket har stadig (marts 2012) ikke fået tilladelse til at vende hjem.

Det anslås, at dekommissioneringen af det ødelagte kernekraftværk vil vare mindst 30 år.

Ulykken på Fukushima Daiichi-kernekraftværket betragtes på linje med ulykken i 1986 på Tjernobyl-værket i det nuværende Ukraine som en af de alvorligste nukleare ulykker nogensinde.

Ligesom ulykken i Tjernobyl skærpede opmærksomheden på sikkerheden omkring især mange af de ældre østeuropæiske kernekraftværker, har ulykken i Japan været med til at øge fokus på sikkerheden på kernekraftværker verden over.

Chefen for Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab, Michael Boesgaard Brøndel, understreger, at der generelt er ekstremt stor fokus på sikkerhed, når det gælder nukleare anlæg.

- Men ulykken i Japan viste os, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien. Derfor skal vi forstå at udnytte de dyrekøbte erfaringer. På internationalt plan er der bl.a. igangsat en handlingsplan, som har til formål at styrke den nukleare sikkerhed globalt og det internationale samarbejde i den forbindelse, fortæller Michael Boesgaard Brøndel.

I EU-regi er det besluttet at gennemføre såkaldte ”stresstests” af alle kernekraftværker i medlemslandene for bl.a. at vurdere, om de gældende kriterier for anlægssikkerhed er tilstrækkelige til at modstå naturskabte ulykker som jordskælv, oversvømmelse eller lignende.

Stresstestene blev iværksat i juni 2011, og de afsluttes med overleveringen af de samlede testresultater fra EU-Kommissionen til Det Europæiske Råd i juni 2012.

Følg linkene i højre kolonne og læs mere om ulykken på Fukushima Daiichi-kernekraftværket, arbejdet med nuklear sikkerhed i EU og Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab.