Teknologisk Institut har udarbejdet en rapport, der kortlægger de 10 vigtigste udviklinger i opførslen og brugen af nutidens bygningsmasse i Danmark.

Foto: Teknologisk Institut

De stigende klimaforandringer driver en nødvendig grøn omstilling i Danmark, hvor nye teknologier og bæredygtige løsninger, som træbyggerier og solenergi, bliver en integreret del af samfundets udvikling. Disse bidrager til et mere bæredygtigt samfund og skaber overgangen for et mere klimavenligt Danmark, men forandrer også vilkårene for redningsberedskabets opgaveløsning.

Derfor er der i disse år et fokus på at understøtte en sikker grøn omstilling, hvor redningsberedskabet er rustet til fremtidens indsatser. ”Aftale om beredskabsområdet 2025-2026” angiver et særskilt fokus på at udvikle ny viden om nye byggematerialer og mere komplekst byggeri i forhold til redningsberedskabets indsats.

På den baggrund har Teknologisk Institut udarbejdet nærværende rapport, der omhandler fremtidens tendenser i byggeriet med fokus på, hvilke implikationer dette kan have for redningsberedskabet. Rapporten angiver dertil en prioritering af de centrale byggetendenser og kan herved fungere som en retningspil for det videre arbejde på området.

Det skal bemærkes, at der er tale om et overblik over de udfordringer og muligheder, som pt. findes på området. Der er tale om et område i vækst og udvikling, hvorfor der er behov løbende for at genbesøge overblik og prioriteringer.

  • Udgiver

    Viden og Analyse, Beredskabsstyrelsen

  • Udgivelsesdato

    27. november, 2025

Hent publikation