Mobilhospitalet opsat i Pakistan 2010

Mobilhospitalet opsat i Pakistan 2010.

Baggrund

Oversvømmelser i Pakistan i 2010 berørte mere end 17 millioner mennesker og forårsagede fundamentale skader på landets infrastruktur. Med oversvømmelserne fulgte spredningen af sygdomme. 23/08-2010 anmodede de Pakistanske sundhedsmyndigheder om en mindre udgave af et mobilhospital kaldet "light field hospital".

 

Indenfor få uger udsendte Beredskabsstyrelsen flere forskellige bidrag heriblandt et skræddersyet mobilhospitalskoncept. Mobilhospitalet blev opsat i Rahhan i det sydlige Pakistan og bestod af to klinikker til primær sundhedspleje og to mindre mobile klinikker, som nemt kunne flyttes rundt afhængigt af behov. I løbet af tre måneder behandlede hospitalet 155.000 patienter. 

Det udsendte personale bestod af 50% sundhedsfagligt personale, 32% fastansat personale fra Beredskabsstyrelsen og 16% frivillige. Størstedelen af det sundhedsfaglige personale havde en dansk-pakistansk baggrund, som var med til at sikre kulturforståelsen. Yderligere blev lokalt sundhedsfagligt personel ansat. 

 

Hvis du ønsker at vide mere, så se denne video om Beredskabsstyrelsens indsats i Pakistan 2010.

  • flag Områder

    Pakistan
  • shield Ramme

    EU
  • event Tidsinterval

    2010 - 2010
  • info Aktuel

    Nej