[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]



De seneste dage er et stort antal mennesker søgt mod Tyrkiet og Grækenland. På grænsen mellem de to lande er der et akut behov for nødhjælp.

Grækenland har anmodet de øvrige EU-lande om støtte. Danmark imødekommer anmodningen ved, at Beredskabsstyrelsen i dag sender over 4.000 tæpper til grænseområdet. Senere sendes også 16 generatorer af sted.

- Danmark står side om side med Grækenland, der løfter en stor opgave med at beskytte vores ydre grænser i EU. Derfor er det også vigtigt, at vi er hurtige til at levere støtte, når der opstår akutte situationer. Både tæpper og generatorer er efterspurgte bidrag, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Beredskabsstyrelsen sender tæpperne af sted med lastbil. Tæpperne forventes at være fremme inden ugens udgang.