[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Fuldt booket
Pladserne til årets øvelsesseminar er nu udsolgt.

VIGTIGT! Alle tilmeldte vil modtage en bekræftelse på mail fredag den 18. maj kl. 12. Hvis du har tilmeldt dig, men ikke modtager en bekræftelse, skal du hurtigst muligt skrive en mail til Beredskabsstyrelsens uddannelsesenhed (udd@brs.dk).

Det sker på seminaret
Øvelser er både krævende og lærerige, men hvordan sikrer man sig, at man efter øvelsen står tilbage med det udbytte, man oprindeligt var ude efter?

Den 29. maj gennemføres det årlige øvelsesseminar på Odense Congress Center, og de mange faglige oplæg og diskussioner har i år fokus på, hvordan man opnår det man vil med øvelser.

Seminaret samler deltagere fra myndigheder og virksomheder med det formål at styrke den beredskabsfaglige dialog. Indlægsholderne kommer fra bl.a. Aarhus Kommune, Konsulentvirksomheden INEVA, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen, og de vil præsentere deltagerne for eksempler og erfaringer fra planlægningen og evalueringen af øvelser. Der vil også være rig mulighed for gruppediskussioner og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Øvelsesseminaret er arrangeret af De Centrale Øvelsesforum, der er et samarbejde mellem Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando og Beredskabsstyrelsen. Det henvender sig til dig, der arbejder med beredskab og krisestyring i det offentlige eller private.