[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Den 5. september er flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet. Det er niende gang, flagdagen afholdes.

Det officielle Danmark markerer flagdagen for Danmarks udsendte i København med en kransenedlæggelse ved monumentet på Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Folketinget slutter det officielle program med en reception for årets udsendte. Beredskabsstyrelsen deltager.

Herudover bliver flagdagen højtideligholdt ved en lang række arrangementer over hele landet. Beredskabsstyrelsen deltager blandt andet i arrangementer i Thisted, Haderslev og Høje Taastrup.

Beredskabsstyrelsen har løbende personel udsendt på internationale missioner. I 2016 løste styrelsen opgaver i blandt andet Libyen, Haiti, Irak, mens der i år har været flere udsendte i blandt andet Grønland og Uganda.