[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Den 5. september er flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet. I 2016 er det ottende gang, flagdagen afholdes.

Det officielle Danmark markerer flagdagen for Danmarks udsendte i København med en kransenedlæggelse ved monumentet på Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Folketinget slutter det officielle program med en reception for årets udsendte.

Herudover bliver flagdagen højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer over hele landet, hvor Beredskabsstyrelsen også er repræsenteret flere steder.

Du kan læse mere om flagdagen for Danmarks udsendte via link i højre kolonne.