Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Find svar på de mest stillede spørgsmål.
På denne side finder du svar på spørgsmål om den årlige test af varslingssystemerne. Testen afvikles den første onsdag i maj kl. 12. Brug kategorierne nedenfor for at finde svar på øvrige typer spørgsmål.
SPØRGSMÅL OG SVAR
NATIONAL TEST FØRSTE ONSDAG I MAJ
Hvad skal jeg gøre i forbindelse med testen?
Du behøver ikke gøre noget i forbindelse med testen. Du modtager test-advarslen via S!RENEN, så du ved, hvordan den ser ud, til hvis du en dag står i en reel faresituation.
Under og efter testen skal du kun ringe 1-1-2, hvis du selv eller andre i nærheden er i akut fare og har brug for politi, ambulance eller brandvæsen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke modtager en test-advarsel via S!RENEN?
Umiddelbart efter testen kan du på forsiden af Beredskabsstyrelsens hjemmeside brs.dk finde et kort spørgeskema. Hvis du svarer på spørgsmålene, er det en stor hjælp i udviklingen og forbedringen af systemet. Dine svar er 100 % anonyme.
Er der lyd på, når I tester S!RENEN?
Ja, S!RENEN testes med lyd. Det er en relativt høj og distinkt lyd, der varer ca. 10 sekunder. Der er også lyd på, selvom din telefon er på lydløs. Du kan evt. slukke din telefon før testen, hvis du vil slippe for lyden.
Hvad har I gjort for at sikre, at folk ikke bliver bekymrede, når deres telefon begynder at larme?
Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet informerer så bredt som muligt. Vi har været i dialog med en lang række myndigheder og interessenter – bl.a. handicap-, ældre-, flygtninge- og forældreorganisationer. Det har vi gjort med særligt fokus på udsatte grupper. Derudover er infomateriale om testen oversat til en række sprog. Endelig har vi talt med en lang række medier.
Hvad kommer der til at stå i test-advarslen?
TEST - SIRENEN – TEST
Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester SIRENEN, Danmarks mobile varslingssystem. I en akut situation fortæller SIRENEN dig, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre.
Dette er en test. Du skal ikke foretage dig noget.
Se mere på sirenen.dk
Danish Emergency Management Agency and Danish National Police are testing SIRENEN, Denmark's mobile warning system. In case of an emergency, SIRENEN tells you what is going on, where it is, and what you should do.
Today is a test. You don't need to take any action.
See more at sirenen.dk/en
Kan jeg framelde mig test-advarslen?
Nej, det er ikke muligt at framelde sig test-advarslen første onsdag i maj kl. 12. Hvis du ikke ønsker at modtage test-advarslen, anbefales det at slukke telefonen inden kl. 12 og tænde den igen f.eks. kl. 12.30.
Modtager jeg test-advarslen, hvis min telefon er på lydløs / forstyr ikke / flytilstand / slukket?
Der kan være afvigelser ved nogle telefontyper, men som udgangspunkt er det sådan her: Hvis din telefon er på lydløs eller forstyr ikke, modtager du test-advarslen via S!RENEN. Du modtager den med lyd.
Hvis din telefon er i flytilstand eller slukket, modtager du ikke test-advarslen via S!RENEN. Hvis du ikke ønsker at modtage test-advarslen, så vent med at tænde din telefon igen til ca. 12.30.