[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Når Copenhagen Pride lørdag den 15. august sætter fokus på bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelles rettigheder, er der igen deltagelse fra en lang række beredskabsaktører i Danmark under sloganet: ’Blå Blink på Priden’.

Beredskabsstyrelsen deltager sammen med flere kommunale brandvæsener, forskellige dele af forsvaret, Falck og faglige repræsentanter i arrangementet, der har fundet sted i København siden 1996.

Praktisk information
Paraden starter fra Frederiksberg Rådhus lørdag den 15. august kl. 13 og går via Vesterbrogade til Københavns Rådhusplads med forventet ankomst mellem kl. 16 og 17.

Læs mere om arrangementet via links til Facebook-gruppen ’Blå Blink på Priden’ og Copenhagen Prides hjemmeside i højre kolonne.