[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

En række kemiske stoffer, der bruges til daglig i industrien, kan være særdeles farlige i uheldssituationer. De kan eksempelvis udvikle giftige gasser ved sammenblanding eller vanskeliggøre redningsberedskabets indsats, når de reagerer med vand eller skum.

De seks nye film omhandler bl.a. stofferne chlorsulfonsyre, rød rygende salpetersyre og alkohol, der alle anvendes regelmæssigt i fremstillingen af så forskellige produkter som eksempelvis sæbe, gødning eller plastik – og som altså transporteres og anvendes i industrien.

Filmene er målrettet redningsberedskabet, men kan også bruges i anden undervisnings- eller videndelingssammenhæng.

Se filmene herunder og se mere om Beredskabsstyrelsens uddannelser og undervisningsvideoer via links i højre kolonne.