[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

I den nyeste udgave af UddannelsesNyt kan man bl.a. læse og se videoer om en dilemmaøvelse, som Ringsted Kommune for nylig afholdt i samarbejde med Øvelsessekretariatet i Beredskabsstyrelsen.


Øvelsen blev afviklet for kommunens øverste ledelse. Borgmester Niels Ulrich Hermansen betegner bl.a. øvelsen som en ’øjenåbner’, og kommunaldirektør Jacob Norby supplerer med at sige, at ’beredskabsplanlægningen er kommet ind under huden på direktionsmedlemmerne’.

 

 
  

UddannelsesNyt udkommer 6-8 gange om året og udsendes via e-mail direkte til abonnenterne.

Nyhedsbrevet indeholder aktuel og relevant information om redningsberedska-bets undervisning og uddannelser.  



Redning fra højden og psykologi for redningsfolk

Blandt de andre emner i nyhedsbrevet er rebredning og beredskabspsykologi.


Når det drejer sig om redning fra store højder anvendes reb og taljer – og frem for alt en professionel viden om, hvordan man skal bære sig ad. Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev afholder kurser i rebredning. Nyhedsbrevet indeholder link til en video om rebredning og til en kursusbeskrivelse på styrelsens hjemmeside.


På hjemmesiden kan man nu også få mere indgående information om de psykologiske aspekter af beredskabsarbejdet. Nyhedsbrevet indeholder link til de relevante sider samt et link til et interview med Henrik Lyng, der er psykolog i Beredskabsstyrelsen.


Abonnér på UddannelsesNyt

Hvis du ikke allerede er abonnent, men gerne vil være det, kan du let tilmelde dig nyhedsbrevet på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Du vil så automatisk fremover modtage en mail med nyhedsbrevet, når det udkommer. Følg linket i højre kolonne.