[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

En opgørelse viser, at op imod hver femte kursist på Beredskabsstyrelsens overgangsuddannelse eller indsatslederuddannelse ikke består i første omgang.


Det fremgår af det nyeste nummer af nyhedsbrevet UddannelsesNyt fra Beredskabsstyrelsen, der netop er udsendt til alle abonnenter. Via et link i nyhedsbrevet kan man også se en video med kursister og undervisere, der alle understreger, at uddannelsen kræver stort fokus fra kursisternes side. Man skal kunne terminologien og fagudtrykkene på rygraden og være i stand til at prioritere opgaverne.


I nyhedsbrevet kan man også læse om Beredskabsstyrelsens deltagelse i det kommende årsmøde i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) og om et nyt kursus i krisekommunikation.


 
 



 
Abonnér på UddannelsesNyt

Seks til otte gange om året udsender Beredskabsstyrelsen nyhedsbrevet UddannelsesNyt via e-mail til mere end 1.300 abonnenter.


Nyhedsbrevet indeholder aktuel og relevant information om redningsberedskabets undervisning og uddannelser, f.eks. om ændring af uddannelser, informationsmøder om nye regler samt links til undervisningsvideoer og undervisningsmaterialer.


Hvis du ikke allerede er abonnent, men gerne vil være det, kan du let tilmelde dig nyhedsbrevet på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Du vil så automatisk fremover modtage en mail med nyhedsbrevet, når det udkommer. Følg linket i højre kolonne.


Læs og download nyhedsbrevet