Kort før 2. Verdenskrig blev Statens Civile Luftværn oprettet for at håndtere truslen fra bombefly.

Efter verdenskrigens afslutning tegnede der sig en ny krigstrussel, som man måtte tage stilling til. I 1949 blev Civilforsvaret oprettet for at afbøde følgerne af eventuelle krigshandlinger under Den Kolde Krig.

Med Murens fald d. 9. november 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991 ændrede trusselsbilledet sig, og behovet for at opretholde store mandskabsreserver til at beskytte civilbefolkningen under en eventuel krig svandt.

Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.

I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen både om myndigheden og myndighedens operative del.

1938 – 1949: Statens Civile Luftværn

I 1938 vedtog Folketinget og Landstinget en ny luftværnslov, der banede vejen for etableringen af Statens Civile Luftværn d. 1. januar 1939. Luftværnet blev etableret for at beskytte civilbefolkningen i tilfælde af eventuelle luftangreb.

I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn.

1949 – 1993: Civilforsvaret

Umiddelbart efter krigen nedsatte det daværende Indenrigsministerium i 1946 en kommission, der skulle fremkomme med forslag til, hvordan man kunne beskytte befolkningen i tilfælde af krig. Baggrunden var, at civilbefolkningen under 2. Verdenskrig var blevet offer for krigshandlinger i et hidtil uset omfang.

Kommissionens betænkning mundede ud i loven om civilforsvaret af 1. april 1949, hvormed Statens Civile Luftværn blev afløst af civilforsvaret. Vicepolitichef Arthur Dahl blev udnævnt til chef for Civilforsvarsstyrelsen, som havde til opgave at ”[…] opretholde de statslige Civilforsvarsforanstaltninger, herunder Civilforsvarskorpset og de offentlige beskyttelsesrum [… ].”

De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle overtage hele redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.

1993 - : Beredskabsstyrelsen

I 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Det vurderedes, at behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation, forsvandt. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.

I 2004 flyttede Beredskabsstyrelsen ressortministerium fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet. I 2018 blev Beredskabsstyrelsen omfattet af et forsvarsforliget 2018-2023. Det var første gang, Beredskabsstyrelsen blev omfattet af et forsvarsforlig, og det var med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen blev omfattet af en så langvarig politisk aftale.

For nyeste historie henvises til Beredskabsstyrelsens årsrapporter på Forsvarsministeriets hjemmeside.