Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705

Kontakt
Alle EAN-numre

Sirenevarsling

Der er i Danmark opstillet 1078 elektroniske varslingssirener. Sirenerne er opstillet på toppen af bygninger eller på master.

Med varslingssystemet er det muligt at varsle i byområder med mere end 1000 indbyggere. Det vil sige, at ca. 80% af Danmarks befolkning kan varsles med de stationære sirener. De sidste 20% kan varsles med mobile sirener påsat politiets vogne.

Sirenerne har en kraftig lyd, der både kan høres over store afstande og indendørs.

Sirenerne har egen nødstrømsforsyning, så de også kan virke under strømafbrydelser.

Sirenerne afprøves hver nat uden lyd, men en gang om året - den første onsdag i maj - demonstreres de med fuld lyd.

Læs mere om sirenesignalerne og deres betydning.

Læs mere om informationskampagne til skoler, om varsling og sirener.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om sirener og varsling

Døve/hørehæmmede kan blive varslet via sms; Når der varsles med en eller flere af sirenerne i det landsdækkende sirenevarslingssystem vil der samtidig blive udsendt en sms-besked til de døve/hørehæmmede som er tilmeldt Beredskabsstyrelsens og Rigspolitiets ordning.

Læs mere om varsling af døve/hørehæmmede.