Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Forsvarets Dag 
 

Særligt for mænd 

Alle mænd bliver indkaldt til Forsvarets Dag i det år, hvor de fylder 18 år. På Forsvarets Dag får du information om mulighederne som værnepligtig i Danmark. Desuden skal du gennemgå en række test.

                            

Såfremt du findes egnet eller begrænset egnet til aftjening af værnepligt på Forsvarets Dag, skal du også trække et nummer. Nummeret betyder, at du enten skal aftjene værnepligt, måske skal eller ikke behøver at aftjene værnepligt.

 

Om et bestemt nummer er et ”frinummer” eller ej er forskelligt fra år til år. Det får du mere at vide om på Forsvarets Dag.

 

Vær opmærksom på, at du kun kan aftjene din værnepligt én gang.. Du kan således ikke både aftjene værnepligt hos Beredskabsstyrelsen og forsvaret.

 

Skal

Hvis du skal aftjene værnepligt, kan du på Forsvarets Dag indgå en aftale om aftjening af værnepligt og selv komme med ønsker til, hvor du vil gøre tjeneste. Så vidt muligt vil Beredskabsstyrelsen tage hensyn til dine ønsker.

 

Skal måske

Hvis du trækker et "måske"-nummer, bliver det først afgjort senere, om du bliver indkaldt. Hvis du så indkaldes, bestemmes det, hvor i landet du skal gøre tjeneste. Og det kan som udgangspunkt ikke ændres.

 

Skal ikke – men ønsker du at aftjene din værnepligt frivilligt?

Trækker du et frinummer, behøver du ikke at aftjene værnepligt. Men hvis du selv ønsker det, har du alligevel mulighed for frivilligt at indgå en aftale om at aftjene værnepligt. Det kræver, at du er mellem 18 og 32 år, har et kategori B-kørekort (”lille kørekort”) og findes egnet eller begrænset egnet.

 

Hvis du ønsker at aftjene din værnepligt frivilligt i Beredskabsstyrelsen, skal du udfylde en ansøgning om at aftjene værnepligt (”Aftale om værnepligtstjeneste”). Aftalen kan du udfylde på Forsvarets Dag eller senere. For at komme i betragtning er det en forudsætning, at du er fundet ”egnet” eller ”begrænset egnet” på Forsvarets Dag.

 

Hvis du frivilligt søger om at indgå en aftale om værnepligt allerede på Forsvarets Dag, kan du selv få indflydelse på, hvor og hvornår din værnepligt skal aftjenes, såfremt der er ledige pladser.

 

Bemærk, at når du frivilligt indgår en aftale om aftjening af værnepligt, giver du afkald på dit frinummer og dermed din chance for at slippe for værnepligten. Aftalen er forpligtende/bindende.
Sidst opdateret 26-09-2014 - kl. 11:58

Kontakt

Beredskabsstyrelsens Værnepligt

45 90 61 91

vaernepligt@brs.dk