Værnepligtens starttispunkt og varighed
Holdstart hver anden måned
Hver anden måned året rundt starter der nye hold af værnepligtige i Beredskabsstyrelsens centre. Det sker i månederne februar, april, juni, august, oktober og december.
Du kan kontakte Beredskabsstyrelsen på telefon 45 90 61 91, hvis du vil høre, hvornår der er ledige pladser, eller du kan se oversigten på hjemmesiden for forsvarets uddannelser ved at følge linket i højre kolonne.
Seks måneders værnepligt
Værnepligten ved Beredskabsstyrelsen varer seks måneder. Det gælder både for mandlige og kvindelige værnepligtige.
Mellemledere
Fra hvert hold værnepligtige bliver nogle få menige udtaget til mellemlederuddannelsen. Den foregår på Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole i Tinglev og på beredskabscenteret i Haderslev (Beredskabsstyrelsen Sydjylland).
For at blive udtaget til mellemlederuddannelse skal du bl.a. bestå en prøve, som ligner den prøve, du gennemgår på Forsvarets Dag, for at du kan begynde på uddannelsen til mellemleder. Uddannelsen starter, efter at du har modtaget seks måneders værnepligtsuddannelse som menig på beredskabscenteret.
Når du har gennemført 9 måneder af uddannelsen, skal du efterfølgende gøre tjeneste som instruktør i 6 måneder ved et beredskabscenter. Som mellemleder får du dermed i alt 15 måneders tjenestetid.
Sidst opdateret 05-10-2011 - kl. 20:48