Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Fakta 
 

Økonomiske forhold 

Din løn bliver udbetalt månedsvis bagud. Din løn består af to dele: en skattepligtig løn samt skattefri kostpenge.

 

For at få udbetalt løn skal du have oprettet en NemKonto i dit pengeinstitut. NemKontoen er tilknyttet dit CPR-nummer. Lønnen vil være til disposition på din NemKonto den sidste bankhverdag i måneden.

                           

Lønsedler udsendes elektronisk til din e-Boks. Der bliver ikke udsendt lønsedler på papir.

 

Læs mere om NemKonto og opret din e-Boks ved at følge linkene i højre kolonne.

 

Dine skattekortoplysninger bliver trukket via e-skattekort. Du skal derfor ikke medbringe skattekort, men blot oplyse, om vi skal bruge dit hovedkort eller bikort. Du oplyser dette i folderen "Personlige oplysninger", som du får tilsendt kort tid inden indkaldelsesperioden.

 

Du kan finde lønsatser m.m. for værnepligtige ved at følge linket i højre kolonne.

 

Forskud

Hvis du ikke har penge til kost frem til første lønudbetaling, har du mulighed for at få udbetalt et begrænset lønforskud på dit tjenestested. Det udbetalte beløb bliver derefter trukket af lønnen i de første 3-4 lønudbetalinger.

 

Hvis du vil vide mere om lønnen, kan du henvende dig til det beredskabscenter, hvor du skal aftjene din værnepligt, eller du kan kontakte:

 

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon: 45 90 61 91

E-mail: vaernepligt@brs.dk

 

Mad og kostpenge

Som værnepligtig får du udbetalt skattefri kostpenge. I beredskabscenterets cafeteria kan du købe morgen-, middags- og aftensmad.

 

Hvis du ønsker det, kan du medbringe din egen madpakke. I de værnepligtiges opholdslokaler er der køleskabe, som er beregnet til medbragte madpakker.

 

Økonomisk bistand

I enkelte tilfælde kan man som værnepligtig få økonomisk hjælp fra sin bopælskommune i indkaldelsesperioden. Det drejer sig om alle værnepligtige, som forsørger et barn i eget hjem, samt visse enlige værnepligtige over 25 år.

 

Det er i den forbindelse vigtigt hurtigst muligt at rette henvendelse til kommunens socialforvaltning for at forhøre sig om mulighed for supplement til værnepligtslønnen.

 

Tjenestestedets socialrådgiver kan kontaktes både før og under indkaldelsen, såfremt der er spørgsmål vedr. økonomi.

Sidst opdateret 10-10-2013 - kl. 16:22

Kontakt

Beredskabsstyrelsen

Værnepligt

45 90 61 91

vaernepligt@brs.dk