Det daglige niveau
På enhver arbejdsplads kan man forvente, at medarbejdere på alle niveauer omgås hinanden i en god, respektfuld og omsorgsfuld tone. Mange arbejdspladser indefor den uniformerede verden har ry for at være præget af en humoristisk tone, der til tider kan være meget direkte og sarkastisk. Men erfaringen viser, at et godt psykisk arbejdsmiljø sagtens kan fungere alligevel, og at den grovkornede humor i stor udstrækning skal ses om et kulturelt udtryk. I hverdagen bruger medarbejderne ofte hinanden, når små udfordringer skal håndteres. Men også ubehagelige oplevelser på jobbet kan med fordel tales igennem med en god kollega, der ved at lytte og vise anerkendelse og forståelse kan give en meget værdifuld hjælp. I mange tilfælde kan en mindre stressbelastning håndteres sammen med en kollega eller leder, så hverdagen kan fortsætte.

Kollegastøtteniveauet
Stress- og krisebearbejdning har længe været forbeholdt psykologer, psykoterapeuter og psykiatere. Men med den større åbenhed der er kommet på området, er der også kommet en større viden om, hvad der virker for stress- og kriseramte mennesker. Og intet tyder på, at det kun er behandlingsniveauet, der kan gøre sig gældende, når lette til moderate stress- og krisetilstande skal bearbejdes. Der findes efterhånden en stor mængde internationale erfaringer med brugen af kollegastøtte på arbejdspladser, hvor en høj stressbelastning kan forventes, og erfaringerne er gode. Særligt synes der at være god effekt af kollegastøtte i ”uniformerede systemer” (engelsk: uniformed services), der her omfatter såvel redningsberedskab, politi og militære enheder som social- og sundhedsvæsen, transportsektoren og risikofyldt industri. Der efterspørges fortsat forskning på området, der kan give videnskabeligt evidens for effekten af kollegastøtte, og de første initiativer er først nu begyndt at se dagens lys. Så foreløbig er brugen af kollegastøtte baseret på erfaringer fra praksis. Der synes at være stor international enighed om, at kollegastøtte fungerer efter hensigten, hvis det er baseret på grundig uddannelse, et stærkt netværk og en række vedligeholdelsesfaktorer, der sikrer såvel de faglige som de praktiske forhold for kollegastøttearbejdet.

Behandlingsniveauet
Der kan opstå situationer, hvor den operative stressbelastning bliver så voldsom og/eller indviklet, at den ikke kan håndteres på kollegastøtteniveauet. Det kan dreje sig om usædvanligt voldsomme oplevelser, der traumatiserer medarbejderen, evt. aktiverer tidligere ubearbejdede traumer og gør det umuligt for vedkommende at fungere i hverdagen. Her kan det være relevant at bringe problemstillingen op på behandlingsniveauet. Her ydes der egentlig behandling, der som udgangspunkt består i psykoterapi hos en autoriseret psykolog, men efter behov kan andre faggrupper også inddrages, eksempelvis medarbejderens praktiserende læge eller en psykiater. Behandlingsniveauet kan aktiveres direkte, eller det kan ske i forlængelse af kollegastøtteniveauets indsats. Det sker dog altid efter aftale med arbejdspladsens ledelse eller HR-afdeling.

Lidt om metoden
Blandt de få fremherskende metoder på markedet, der egner sig til kollegastøtte, har Beredskabsstyrelsen valgt at benytte Psykotraumatologi RITS (Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress). Metoden er udviklet til samtaler med såvel enkeltpersoner som grupper af mennesker, der har været udsat for stress- og kriseproblematik.
 

 
RITS er udviklet af den norske psykolog og psykiater dr.med. Are Holen, der har varemærkerettighederne og samarbejder med det private firma SOSCON om uddannelse i metoden. Ved at indgå en trepartsaftale med disse, har Beredskabsstyrelsen opnået licens til at udbyde RITS-grunduddannelsen i Danmark og Grønland. Den samlede RITS-uddannelse er på 8 trin og strækker sig over 30 kursusdage. Heraf udgør grunduddannelsen de første 4 trin og varer 10 kursusdage. Trin 5-8 udbydes udelukkende af SOSCON og gennemføres i Norge eller Sverige – og i enkelte tilfælde også i Danmark. Til uddannelsen er knyttet en række valgfri eksamener. Disse er placeret efter henholdsvis trin 4, 6 og 8 og udløser hver 20 ECTS-point. Gennemfører man hele uddannelsen med eksamener, opnår man desuden titlen Psykotraumatolog RITS. Eksamener gennemføres i et formelt samarbejde mellem SOSCON og Høgskolen i Hedmark, som er et norsk universitet.