Fremmedlegemer, som spærrer luftvejene fuldstændigt, kan af førstehjælperen forsøges fjernet fra luftvejene på flere måder. Bemærk at der skelnes mellem personer ved bevidsthed, og personer som er bevidstløse. Heimlich's metode fortsættes indtil fremmedlegemet kommer fri eller personen bliver bevidstløs¹⁶.

Ved bevidsthed: Dunk mellem skulderbladene

Først bør man forsøge sig med kraftige dunk mellem skulderbladene. Disse dunk har til formål at skabe en pludselig, øget luftstrøm ud af lungerne og dermed hjælpe med at løsne fremmedlegemet. Denne metode indebærer adskillige dunk, som, hvis det er muligt, helst skal komme samtidig med at den tilskadekomne selv hoster eller ånder ud (for at få så stort et tryk som muligt). Hvis den tilskadekomne ikke sidder eller står, kan man rulle ham om på siden, skabe frie luftveje og prøve på samme måde¹⁵.

Kan man få den tilskadekomne til at bøje overkroppen fremover, så hovedet på den måde kommer nedad, og halsen rettes ud, kan det gøre frigørelsen af fremmedlegemet nemmere.

Ved spærring af luftvejene kan man forsøge at løsne fremmedlegemet ved at give en række kraftige dunk i ryggen (mellem skulderbladene). Hvis den tilskadekomne selv forsøger at ånde ud eller hoste samtidig, kan dette medvirke til at løsne fremmedlegemet.

Ved bevidsthed: Heimlich's metode

Her forsøger man at skabe et kraftigt overtryk i lungerne. Metoden er introduceret i 1975 og har fået navn efter lægen H.J.Heimlich^17-19. Siden da har der været ivrig diskussion om effekten af metoden, som dog indgår i retningslinier for fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene verden over¹⁵. Metodens mål er at tvinge mellemgulvet hurtigt opad for at skabe et kraftigt kunstigt host.

Med den tilskadekomne siddende eller stående:

Der fortsættes indtil fremmedlegemet kommer fri, eller den tilskadekomne eventuelt bliver bevidstløs.

Med den tilskadekomne liggende:

Hvis personen ligger ned, men endnu ikke er bevidstløs, kan Heimlich's metode modificeres til situationen. Se teksten for beskrivelse af metoden.

Risikoen ved Heimlich's metode er, at der kan ske læsion af indvoldene i maven (abdomen) eller at man kan fremkalde opkastning (om risikoen herved, se afsnittet "Aspiration" ).

Metoden anbefales ikke brugt til spædbørn eller højgravide (for førstehjælpen til disse, se afsnittene "Fremmedlegemer i luftvejen - børn" og "Fremmedlegemer i luftvejene hos gravide" ). Er der tale om en svært overvægtig person, som hjælperen ikke kan gribe om, må man lægge ham ned og anvende Heimlich's metode til liggende¹⁶.

Har Heimlich's metoden været anvendt, skal den tilskadekomne efterfølgende undersøges af læge, på grund af risikoen for læsion af de indre organer.

Ved bevidstløshed: Kunstigt åndedræt & udvendig hjerte- massage

Er - eller bliver - personen bevidstløs skal professionel hjælp straks tilkaldes. Efter alarmering påbegyndes kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage efter gældende retningslinier.

Det menes, at den udvendige hjertemassage kan være effektivt til at frigøre fremmedlegemer i luftvejene20;21. Det anbefales derfor, at man yder kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage, hvis personen bliver bevidstløs, mens man forsøger at fjerne fremmedlegemet. Opdager man, i forbindelse med basal genoplivning, at der kan være tale om spærring af luftvejene, anbefales det ligeledes at fortsætte kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage16.

Forud for hver indblæsning skal det kontrolleres, om fremmedlegemet er kommet til syne i munden på den tilskadekomne, og om det kan fjernes (se nedenfor).

Kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage fortsættes til professionel hjælp overtager behandlingen.

Fjernelse af fremmedlegemer i mund og svælg

Det kan være livreddende at fjerne synlige fremmedlegemer (som for eksempel madrester, blod eller opkast) fra mundhulen på tilskadekomne, for at forhindre at luftvejene spærres.

Ser førstehjælperen et fremmedlegeme i munden på den bevidstløse, skal han fjerne det. Man bør kun forsøge at fjerne fremmedlegemet med fingrene - og dette kun hvis der ikke er fare for, at den tilskadekomne bider sammen om førstehjælperens fingre (for eksempel hvis den bevidstløse har kramper). Da der er fare for at klemme fremmedlegemet yderligere fast, bør førstehjælperen ikke forsøge at fjerne fremmedlegemer, som ikke ses eller nås ordentligt.