Spærres luftvejene helt eller delvis, vil vejrtrækningen være vanskelig eller umulig. Årsagerne til spærring af luftvejen er mangfoldige og kan være fremmedlegemer (mad eller andre genstande fra omgivelserne) eller opstå indirekte på baggrund af sygdom eller tilskadekomst (bevidstløshed, opkastning, blødning eller hævelse).

Dette afsnit handler om fremmedlegemer i luftvejene, om end der også henvises til afsnittet "Fremmedlegeme i næsen" . De indirekte årsager gennemgås i sammenhæng med årsagerne i andre afsnit (se afsnittene "Aspiration" , "Shock" og "Indåndingslæsioner" ).

Hovedparten af de læsioner af luftvejene, som er gennemgået i de foregående afsnit, kan også medføre blødning i luftvejene eller hævelser i slimhinderne eller i væv omkring luftvejene.

Hos voksne kan store stykker mad være årsag til spærring af luftvejene, mens det hos børn kan være smådele fra legesager eller for eksempel tusch-propper eller lignende. Spærring af luftvejene hos børn gennemgås i afsnittet "Fremmedlegemer i luftvejen - børn" .

Fremmedlegemer kan, afhængig af størrelse, sidde indkilet de snævre steder i luftvejene, for eksempel i mundsvælget (bag ved tungen) eller snævre steder i luftrør og bronkier. Udover den rent fysiske blokering kan de også fremkalde krampe i struben (larynx-spasme), som kan blokere for vejrtræk-ningen. Blot en væskedråbe eller en brødkrumme, der rammer ned i luftrøret eller spidsen af en tungeholder, som rammer bagvæggen i svælget, kan irritativt udløse krampe, specielt hvis slimhinden i forvejen er irriteret eller hævet.

Fastklemning af et fremmedlegeme i luftvejene kan helt eller delvist hindre luftens passage mellem omgivelserne og lungerne.

Tegn på spærring af luftvejene kan være mange og forskellige og vil afhænge af, om luftvejen er helt eller delvist spærret.

Er luftvejen spærret fuldstændigt vil den tilskadekomne, hvis han er ved bevidsthed, ofte reagere voldsomt og med tegn og fagter (for eksempel ved at tage sig til halsen) søge at gøre opmærksom på problemet, men selvsagt ikke kunne sige noget, såvel som der heller ikke vil være vejrtrækningslyde. Længere henne i forløbet vil han blive blåmarmoreret (cyanotisk, se afsnit "Blåfarvning af huden ved iltmangel" ) og senere bevidstløs. Total spærring af luftvejene vil på 2-5 minutter give risiko for ubodelig ødelæggelse af blandt andet hjernen. Dog kan særlige omstændigheder, for eksempel underafkøling, beskytte organerne ved iltmangel¹⁵.

Er luftvejene ikke spærret fuldstændigt, kan symptomerne være forandret stemme, unormale vejrtrækningslyde og hvæsen, hoste eller hiven efter vejret¹⁵.

Herudover må man bedømme vejrtrækningen på vanlig vis ved at se, føle og lytte.

Hvis den tilskadekomne stadig er ved bevidsthed og i rimelig grad selv kan trække vejret, skal man ikke gribe ind, men opfordre ham til at fortsætte med at forsøge at hoste fremmedlegemet op¹⁶. Førstehjælperen skal blive hos personen for at kunne gribe ind, hvis vejrtrækningen bliver meget besværet, helt ophører eller bevidstløshed indtræder¹⁶.