Hjernedød skyldes oftest følgerne af en subaraknoidalblødning eller andre blødninger i hjernen, svær læsion af hjernen eller svulster i hjernen. Iltmangel i hjernen i forbindelse med hjertestop kan også føre til hjernedød.

Hjernedødskriteriet er indført i Danmark i 1990; forinden anvendtes udelukkende hjertedødskriteriet, hvor døden blev betragtet som indtruffet ved uopretteligt ophør af hjerte- og lungefunktion.

Ved hjernedød forstås en fuldstændig ødelæggelse af centralnervesystemets dele i hjernekassen: Storhjernen, lillehjernen, mellemhjernen og hjernestammen. Tilstanden kan ikke helbredes, og en hjernedød er således bevidstløs, men kan ikke vågne igen. I Danmark erklæres 300-400 mennesker hjernedøde om året²⁰⁷.

Ved hjernedød stiger trykket i hjernekassen voldsomt og ender med at være lige så højt som kroppens systoliske blodtryk. Hjernens blodgennemstrømning afgøres af forskellen mellem systolisk blodtryk og trykket i hjernekassen. Har de to tryk samme størrelse, vil hjernens blodgennemstrømning ophøre. Den omfattende ødelæggelse af hjernen betyder, at en hjernedød er ude af stand til at trække vejret selv, da vejrtrækningen styres fra hjernestammen (den forlængede marv)84. Opretholdes vejrtrækningen kunstigt vil hjertet fortsat være i stand til at slå, da hjertets aktivitet kun er reguleret af, men ikke betinget af, styring fra centre i hjernestammen. Selvom personen respiratorbehandles, vil hjertefunktionen ophøre efter nogen tid.

Konstatering af hjernedød

Før en person kan erklæres hjernedød, skal det udelukkes, at der kan være andre årsager til tilstanden. Det drejer sig blandt andet om tilstande, som kan minde om hjernedød (som for eksempel sovemiddelforgiftning eller underafkøling).

Personen skal undersøges af to læger med en times mellemrum og mindst en af lægerne skal være speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Ved undersøgelsen testes en række reflekser med grundlag i hjernen, og for at personen skal erklæres hjernedød, må der ikke være nogen form for reaktion ved nogen af undersøgelserne.

Ved undersøgelsen for hjernedød testes således, blandt andet, om:

Organdonation

Ved hjernedød opretholdes blodforsyning til kroppens organer. Ved død efter hjertedødskriteriet begynder kroppens organer straks at gå til grunde; ved hjernedød udskydes denne proces. Dette åbner mulighed for transplantation af visse organer, herunder hjerte, lunger, lever og nyrer.

Organdonation kan ske hvis den afdøde har givet tilsagn herom. I tilfælde, hvor afdødes holdning ikke kendes, vil de pårørende blive bedt om at tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Ønsker de pårørende ikke, at der foretages organdonation, ophører den udsigtsløse behandling, i modsat fald vil kirurger fra et af landets transplantationscentre blive tilkaldt. Organudtagningen kræver en lang række forberedelser, som skal sikre, at organerne anvendes, hvor de passer bedst. Selve organudtagningen tager 3-6 timer. Efter operationen køres den afdøde tilbage til intensivafdeling, hvor de pårørende har mulighed for at tage afsked.

Der henvises endvidere til folder udgivet af Sundhedsstyrelsen²⁰⁷.