Omfanget af en elektricitetsulykke kan spænde fra ren forskrækkelse over mindre forbrændinger til alvorlige, dybe læsioner af muskler og nerver eller død på grund af hjertestop.

Elektricitetsulykker opdeles efter hvilken spænding, en person er blevet påvirket med. Spænding lavere eller højere end 5-600 volt kaldes henholdsvis lav- og høj spænding^9;181.

Lavspænding findes stort set overalt i samfundet i elinstallationer i virksomheder, institutioner og hjemmet, mens højspænding findes i transformatorstationer og højspændingsledninger i elforsyningsnettet (såvel luftledninger som nedgravede) og tognettet (køreledninger). En særlig variant af højspænding er lynnedslag, hvor man taler om super-højspænding⁹.

I Danmark registreres der årligt omkring 100-150 lavspændingsulykker (heraf 2-4 med døden til følge), cirka 10 højspændingsulykker (med 1-3 dødsfald) og ganske få tilfælde af lynnedslag i personer (0-1 dødsfald)⁹. Gennem de seneste 10 år har Elektricitetsrådet registreret gennemsnitligt 160 elektricitetsulykker om året, men undersøgelser har vist, at det faktiske antal er op mod 3.500 ulykker om året, hvoraf knap 60% er arbejdsulykker¹⁸². Det anslås endvidere, at lidt over 20% af elektricitetsulykkerne medfører personskade, heraf knap 5% alvorlige¹⁸².

Elektricitetsulykker opstår, når kroppen (som regel uoverlagt) helt eller delvist kommer til at indgå i et elektrisk kredsløb. Dette kan ske ved samtidig berøring af den strømførende leder i et elkabel og 0-lederen eller, i de fleste tilfælde, samtidig berøring af en strømførende leder og "jord", som da fungerer som 0-leder.

Når en elektrisk strøm passerer gennem kroppens væv (eller, et hvilket som helst andet materiale), vil det resultere i opvarmning af vævet, som blandt andet kan føre til læsion af nerver, sammentrækning af blodkar, størkning af blod og ødelæggelse af muskelvæv^9;181.

Læsion ved elektrisk påvirkning afhænger ikke alene af spændingen (målt i Volt, V), men også af strømstyrken (I, målt i ampere, A), modstanden (R, målt i ohm, W) og varigheden af påvirkningen. Størst betydning for læsionen har strømstyrken, men da denne sjældent er kendt, betragtes spændingen (der som regel er kendt) som et udtryk for påvirkningens størrelse¹⁸¹.

Lavspændings- ulykker

Ved lavspændingsulykker udsættes kroppen som regel kun for en begrænset strømstyrke⁹.

Højspændingsulykker

Ved højspændingsulykker, herunder lynnedslag, påvirkes kroppen som regel med en meget højere strømstyrke (mange ampere) end ved lavspændingsulykker. Ved højspændingsulykker vil der, i modsætning til situationen ved lavspændingsulykker, ofte ske en enkelt, voldsom sammentrækning af hele kroppens skeletmuskulatur, hvorved den tilskadekomne kastes bort fra strømkilden^9;181.

Højspændingsulykker kan føre til alvorlige læsioner mange steder i kroppen:

Ved meget store spændingsforskelle kan strømmen springe gennem luften som en lysbue (cirka 25 cm for hver 100.000 V¹⁸¹). En lysbue kan have en temperatur på 500-2500°C og derfor forvolde alvorlig forbrænding, hvor den rammer huden og forårsage brand. I nogle tilfælde kan lysbuer også springe mellem forskellige områder af kroppen på denne måde, for eksempel ved berøring af en højspændingsledning med hånden, hvor strømmen da kan springe til albuebøjningen og videre til skulderen eller brystkassen derfra⁶.

Førstehjælp ved elektricitetsulykker

Ved alle elektricitetsulykker skal strømmen afbrydes, inden den tilskadekomne berøres. Ved lavspændingsulykker kan dette som regel ske ved at slukke på kontakten og eventuelt trække ledningen ud af stikket, mens det ved højspændingsulykker er nødvendigt at alarmere professionelt redningsmandskab. Afbrydelse af strømmen vil da ske på foranledning af politi eller redningsmandskab, hvor sidstnævnte vil forestå den efterfølgende redningsindsats⁹.

Dansk Energi (tidligere Danske Elselskabers Forening) anbefaler, at man ved ulykker med nedrevne højspændingsledninger holder en sikkerhedsafstand på 10 meter, mens man ved nedrevne lavspændingsledninger eller overgravede jordkabler skal holde sig på henholdsvis 2 og 5 meters afstand¹⁸³.

Ved både lav- og højspændingsulykker er der fare for hjertestop, hvorfor førstehjælperen skal sikre, at den tilskadekomne har frie luftveje, tilfredsstillende vejrtrækning og kredsløbsfunktion.

Brændende beklædning slukkes, og brandsår behandles som vanligt (se afsnittet "Førstehjælp til udbredte forbrændinger'' ).

Personer involveret i en elektricitetsulykke bør altid vurderes af en læge, hvorfor man bør opsøge skadestue, eller, ved alvorligere symptomer som forbrændinger, føleforstyrrelser eller bevidsthedsændring, tilkalde ambulance.