ForrigeNæsteINDEXINDEX

 




Ætsninger


Stoffer med ætsende egenskaber findes i stort antal i den almindelige husholdning, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Ætsning af øjnene og i mave-tarm-kanalen er beskrevet tidligere (se afsnittene "Ætsning i øjnene'' og "Indvendig ætsning'' ).
På mange måder minder ætsning af huden om forbrænding af huden (og bliver i engelsk litteratur omtalt som "chemical burns"). Ætsning af huden kan, afhængig af blandt andet stoffets egenskaber og varigheden af kontakten, resultere i 1°-, 2°- og 3°-ætsninger, hvor udseende, dybde og symptomer svarer til de tilsvarende forbrændingsgrader (dog uden sodsværtning og forkulning).
Ved 1°-ætsning vil blodcirkulationen i hårkarnet og pulsårer i huden øges, hvorved der opstår rødme, let hævelse og varme. Huden kan føles kløende, brændende eller smertende. Dybere ætsning fører til 2°-ætsning, hvor påvirkning af hårkarnettet (som ved 2°-forbrænding) fører til udstrømning af proteiner, salte og væske fra blodbanen. Det ramte område hæver, og der opstår små væskeblærer eller større vabler i området. Strækker ætsningen sig gennem alle hudlagene er der tale om 3°-ætsning med ødelæggelse af hele huden163.
De fleste stoffer som forårsager ætsning af huden er syrer eller baser, men lignende læsioner kan fremkaldes af stoffer med andre stofegenskaber, heriblandt:
Baser forårsager generelt mere omfattende læsioner end syrer. Mens syrer fremkalder vævsdød ved at størkne vævet (koagulationsnekrose), vil baser opløse celler og væv (liquefaktionsnekrose) og derved kunne trænge dybere ned i vævet163.
Førstehjælp til udvendige ætsninger
Ved ulykker med ætsende kemikalier skal førstehjælperen sikre sig selv mod at komme i kontakt med det farlige stof. Dette kan indebære, at redningsindsatsen må overlades til professionelt mandskab. Førstehjælperen må i den enkelte situation afgøre, om alarmering er den eneste mulige hjælp6.
Førstehjælpen til udvendige ætsninger er konstant skylning med rindende vand med behagelig temperatur6;150;163. Skylning skal fortsætte indtil det kan påvises, at området har normal pH150 (hvilket bør afgøres af sundhedspersonale, som har det rette måleudstyr).
Ved udbredte ætsninger alarmeres ambulance, ved mindre ætsninger bør læge eller skadestue kontaktes. En uskyldigt udseende ætsning kan dække over en dybere læsion163, alt efter hvilket ætsemiddel der er tale om, såvel som det kan være nødvendigt at skylle i lang tid (op til 1-2 døgn)150. Tærsklen for kontakt til læge eller skadestue bør derfor være meget lav.


Beredskabsstyrelsen

Danish Emergency Management Agency
Beredskabsstyrelsen - Datavej 16 - DK 3460 Birkerød
Tlf: (+45) 45 90 60 00 Fax: (+45) 45 90 60 60
E-mail:
brs@beredskabsstyrelsen.dk

ForrigeNæsteINDEXKildefortegnelse