Sukkersyge er en samlebetegnelse for en række kroniske sygdomme med det fællestræk, at der er en utilstrækkelig insulinproduktion. Denne mangel på insulin kan skyldes nedsat produktion (og således være absolut) eller en nedsat følsomhed for insulin i cellerne (og således være relativ)¹³⁴.

Cirka 2-3% af den danske befolkning har sukkersyge. Hyppigheden stiger med alderen, således har 5-10% af befolkningen over 65 år sukkersyge¹³⁵.

Sukkersyge, diabetes mellitus, omtales ofte som "diabetes". For at undgå forveksling med den sjældnere sygdom diabetes insipidus (cirka 10 nye tilfælde om året i Danmark136, som skyldes sygdomme i den bagerste del af hypofysen (se afsnittet "Mellemhjernen'' ), bør betegnelserne sukkersyge eller diabetes mellitus benyttes.

Mangel på insulin fører til en række forstyrrelser i stofskiftet (som kan forudsiges ved kendskab til insulins effekter, se afsnittet "Insulin'' ). Sukkersyge fører på længere sigt også til følgesygdomme i kroppen: Der sker forandringer i kroppens kar, i bindevæv og i nervesystemet. Disse forandringer giver risiko for tidlig død eller invaliditet¹³⁵.

Nedsat insulin- produktion

Nedsat insulinproduktion skyldes et nedsat antal insulinproducerende celler i bugspytkirtlen (i de Langerhanske øer, se afsnittet "Bugspytkirtlen'' ). Årsagen til det nedsatte antal insulinproducerende celler er i nogle tilfælde ukendt, i andre tilfælde infektion, betændelse i bugspytkirtlen, visse forgiftninger eller genetiske faktorer^134;137.

Produktionen af insulin påvirkes af en lang række forhold i kroppen (se afsnittet "Insulin'' ). De insulinproducerende celler kan være ufølsomme overfor en eller flere af disse påvirkninger, hvorved produktionen af insulin ikke når det nødvendige niveau.

Insulinkoncentrationen i blodet vil, hos personer med nedsat insulinproduktion, være meget lav eller nul (absolut mangel på insulin). Insulin virker normalt - men mangler - hos disse personer. For at overleve er det derfor nødvendigt at tilføre insulin med bestemte intervaller (som regel én eller flere gange dagligt)¹³⁷.

Sukkersyge, hvor det er nødvendigt at tilføre insulin, med baggrund i lav produktion af insulin, kaldes type I-sukkersyge. Andre hyppigt anvendte betegnelse er insulin-krævende sukkersyge eller insulin dependent diabetes mellitus (IDDM)^134;135.

Type I-diabetes kaldtes tidligere ungdomsdiabetes. Personer med type I-diabetes vil i cirka halvdelen af tilfældene først opleve symptomer på sygdommen efter 30-års alderen¹³⁵. Denne betegnelse anvendes derfor i faldende grad.

Nedsat insulin- følsomhed

Følsomheden for insulin kan være nedsat i kroppens celler. Den nedsatte følsomhed (insulin-resistens) medfører, at effekten af insulin bliver mindre end forventet (relativ mangel på insulin).

Genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen af nedsat insulinfølsomhed. Overvægt, for højt blodtryk, for højt kolesteroltal og rygning er alle faktorer som også menes at have sammenhæng med udviklingen af nedsat insulinfølsomhed^135;137.

Insulinkoncentrationen i blodet er normal eller let forhøjet hos personer med nedsat insulinfølsomhed. Sygdommen kan i nogle tilfælde helbredes ved ændring af livsstil, blandt andet ved vægttab og omlægning af kosten. I andre tilfælde er behandling med medicin nødvendig; i enkelte tilfælde insulin ligesom ved type I-sukkersyge¹³⁵.

Sukkersyge, hvor årsagen er nedsat insulinfølsomhed, kaldes type II-sukkersyge. Type II-sukkersyge kaldes også ikke-insulin krævende sukkersyge eller non-insulin dependent diabetes mellitus (NIDDM). I de tilfælde, hvor behandlingen af type II-sukkersyge omfatter insulinbehandling, kaldes det fortsat type II-sukkersyge - på trods af insulintilførslen. Type II-sukkersyge kaldes i mange situationer også for gammelmandssukkersyge - en betegnelse som anvendes i faldende grad, da også unge mennesker kan få type II-sukkersyge.

For højt blodsukkerniveau & syreforgiftning

Insulinmangel kan føre til en livstruende tilstand (diabetisk koma eller coma diabeticum), hvor dehydrering og forskydning af kroppens syre-base balance kan føre til shock og bevidstløshed^135;138.

For højt blodsukker udvikler sig langsomt (timer til dage)¹³⁵ og ses oftest hos personer med velkendt type I-sukkersyge. Årsagen kan være, at den sukkersyge har spist mere end planlagt i forhold til insulinbehandlingen eller har glemt en eller flere indsprøjtninger af insulin. Febersygdom eller graviditet, hvor insulinbehovet er større, kan også føre til for højt blodsukker, hvis den daglige behandling ikke reguleres¹³⁵.

Mangel på insulin medfører et øget blodsukkerniveau. Blodsukkerniveauet øges, fordi cellerne ikke er i stand til at optage sukker fra blodet. Samtidig bidrager en øget produktion af sukker i kroppen også til stigningen.

Det nedsatte forbrug af sukker skyldes, at cellerne (især i muskler og fedtvæv) ikke kan optage sukker fra blodet uden insulinpåvirkning. Den øgede nydannelse af sukker finder sted i leveren, på baggrund af påvirkning af glukagon: Under normale omstændigheder hæmmer insulin udskillelsen af glukagon; ved nedsat insulinproduktion (eller manglende insulinindsprøjtning), vil denne regulering ikke finde sted134.

Efterhånden som blodsukkerniveauet stiger, begynder nyrerne at udskille sukker via urinen. Sukkeret trækker vand med over i urinen via osmose, og konsekvensen bliver øget vandladning (osmotisk diurese)¹³⁸. Væsketabet kan fremkalde svær dehydrering og shock.

Insulinmanglen kan også føre til dannelsen af ketonstoffer, som, når de udskilles via udåndingsluften, giver en markant lugt af acetone. Dannelsen af disse ketonstoffer fører desuden til en voldsom forskydning af kroppens syre-base balance.

Dannelsen af ketonstoffer sker via glukagons effekter: Glukagon fremmer frigivelsen af fedtstoffer i kroppen. De fleste celler i kroppen kan bruge fedtstofferne som energikilde i stedet for sukker. Ved insulinmangel foregår frigivelsen hurtigere end cellerne kan forbruge fedtstofferne, som derfor nedbrydes i leveren til ketonstoffer.

Hjernevæv, som ikke kan forbrænde fedtstofferne direkte, kan i stedet for sukker anvende ketonstoffer som energikilde. Ketonstofferne spiller derfor især en vigtig rolle for hjernens stofskifte i perioder med lavt blodsukker (i situationer med langvarig faste).

Ketonstoffer er en samlebetegnelse for flere forskellige stoffer, hvoraf ét er acetone. Overskydende ketonstoffer udskilles via nyrerne til urinen og via lungerne til udåndingsluften. Dannelsen af ketonstoffer og forskydningen i syre-base balancen, hvor blodet får en lavere pH, kaldes syreforgiftning (eller, i denne sammenhæng, diabetisk ketoacidose)134.

For højt blodsukker kan nemt afsløres ved en blodprøve; for førstehjælperen må mistanke om for højt blodsukker vækkes ud fra en eventuel viden om, at personen har sukkersyge og symptomerne¹³⁵:

For højt blodsukker kan behandles med indsprøjtning af insulin: Er den sukkersyge ved bevidsthed, kan førstehjælperen hjælpe med at finde insulin. Da den sukkersyges problem, i dette tilfælde, er for højt blodsukker, har det ingen effekt at give sukkerholdig mad eller væske i forsøget på at yde førstehjælp¹³⁵.

Skulle førstehjælperen give sukkerholdig mad eller væske til en person med for højt blodsukker, vil det principielt bidrage til at øge blodsukkerniveauet efter optagelsen. Da blodsukkerniveauet er meget højt i forvejen vil stigningen, relativt set, kun være af mindre betydning. Selvom denne situation skal undgås, er det dog bedre at give sukkerholdig mad eller væske, hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en sukkersyg med for højt eller lavt blodsukkerniveau. I den sidste situation vil sukker være livreddende, men i den første vil det ikke ændre mærkbart på situationen.

Bliver den sukkersyge bevidstløs skal førstehjælperen sikre frie luftveje, vejrtrækning og cirkulation samt alarmere ambulance.

For lavt blodsukkerniveau & insulintilfælde

For lavt blodsukkerniveau kan opstå i forbindelse med sukkersyge og forskellige andre sygdomme og andre situationer¹³⁹, som dog ikke vil blive omtalt yderligere her.

Falder blodsukkerniveauet i mild grad giver det anledning til insulin-føling, som er tilfælde, hvor den sukkersyge fornemmer, at blodsukkeret er for lavt og selv indtager noget sukkerholdigt, inden der bliver behov for hjælp. Sukkersyge oplever insulin-føling gennemsnitligt 1-2 gange om ugen¹³⁹.

Et mere drastisk fald i blodsukkerniveauet, hvor der bliver brug for hjælp fra andre, kaldes insulin-tilfælde. Sukkersyge oplever i gennemsnit et insulin-tilfælde 1-2 gange årligt og bevidstløshed i forbindelse med et insulin-tilfælde cirka 3 gange i løbet af livet¹³⁹.

Insulintilfælde kan opstå som følge af ændret kostindtag, forøget aktivitetsniveau eller overdosering af insulin og optræder hyppigere hos type I-sukkersyge end hos type II-sukkersyge. Tilfælde med for lavt blodsukker kan udvikle sig hurtigt og kan ubehandlet medføre døden^135;139.

Symptomer på for lavt blodsukker omfatter symptomer fra kroppen, som skyldes øget frigivelse af hormoner fra binyrerne (katekolaminer, se afsnittet "Binyrerne'' ).

Lavt blodsukkerniveau påvirker desuden hjernens stofskifte direkte, og kan fremkalde følgende symptomer, som i nogle situationer fejlagtigt er blevet forvekslet med beruselse:

I modsætning til situationen med syreforgiftning er vejrtrækning normal og uden acetonelugt¹³⁵.

I de fleste tilfælde vil den sukkersyge selv opdage, at blodsukkeret falder (når der opstår insulin-føling) og løse problemet ved indtagelse af mad eller drikke med sukker, som kan optages hurtigt. Førstehjælperen kan her hjælpe med at finde for eksempel druesukkertabletter eller et glas sød saft, juice eller mælk.

I alvorligere tilfælde kan den sukkersyge have brug for en indsprøjtning med glukagon. Har den sukkersyge selv glukagon, kan førstehjælperen hjælpe med at finde sprøjten. Bliver den sukkersyge bevidstløs, må førstehjælperen sikre frie luftveje, vejrtrækning og kredsløb og alarmere ambulance.