Ulykker som medfører læsion af hovedet er hyppige og inddrager læsioner af hjernen og rygmarven, hjernekassen, skalpen og ansigtet. Svær læsion af kranie og hjerne vil ofte være ledsaget af ansigtslæsioner, og hyppigt vil den tilskadekomne have mange andre kvæstelser. Ansigtslæsioner, og førstehjælp-en dertil, er omtalt tidligere (se afsnittet "Ansigtslæsioner'' ) og førstehjælpen til den svært tilskadekomne er beskrevet senere (se afsnittet "Svært tilskadekomne'' ).

Generelt kan læsion af (og sygdomme i) hovedet give anledning til to overordnede typer symptomer: Generelle tryksymptomer og lokale symptomer.

Læsion af hjernen ved tilskadekomst omtales samlet som traumatisk hjerneskade, og kan opstå både ved direkte og indirekte påvirkning af hjernen. Den direkte påvirkning af hjernen opstår, når en genstand rammer hovedet eller ved penetrerende læsioner (for eksempel stik- og skudsår). Indirekte læsion af hjernen forårsages af hjernens bevægelse i hjernekassen ved kraftig acceleration, hvor træk i vævet opstår, når dele af hjernen bevæger sig i forhold til hinanden eller rammer hjernekassen.

Traumatisk hjerneskade kan opdeles i primær og sekundær læsion. Den primære ødelæggelse opstår straks ved slaget og afhænger af typen og styrken af påvirkningen. Den sekundære ødelæggelse kan indtræde fra få minutter efter ulykken til flere dage senere og skyldes anatomiske og fysiologiske forandringer i vævet, for eksempel som følge af iltmangel og blødning.

Tryksymptomer

Hjernekassens stivhed yder den skrøbelige hjerne beskyttelse mod ydre påvirkninger som slag og tryk. I nogle situationer er hjernekassens stivhed derimod til væsentlig ulempe: Øges rumfanget af indholdet i hjernekassen kan det føre til en trykstigning i hjernekassen, som kan give anledning til alvorlig læsion af hjernen og i sidste ende medføre døden.

Indholdet i hjernekassen kan opdeles i tre hovedkomponenter: Hjerne, blod og cerebrospinalvæske. Øget rumfang af én af komponenterne følges af fald i rumfang af en af de øvrige eller et øget tryk i hjernekassen^82;83.

Hjernekassens rumfang er knap 1½ liter (generelt lidt mindre hos kvinder end hos mænd). Hjernens væv fylder cirka 1300 ml; i hjernekassen findes herudover cirka 100 ml cerebrospinalvæske og cirka 100 ml blod. Oftest kompenseres et øget rumfang ved at mindske mængden af cerebrospinalvæske og venøst blod83. Der kan kompenseres for et øget rumfang på 30-50 ml, før trykket i hjernekassen begynder at stige og ved en rumfangsforøgelse på 80-100 ml, vil der ikke kunne kompenseres yderligere og herefter vil selv en lille forøgelse af rumfanget af læsionen få trykket i hjernekassen til at stige stejlt84.

Øget tryk i hjernekassen vil i sig selv medføre ødelæggelse af vævet på grund af den mekaniske påvirkning. Trykket vil desuden føre til ændring af blodgennemstrømningen af vævet, og dermed ødelæggelse af nervecellerne, på grund af iltmangel.

Øget tryk i hjernekassen giver anledning til en række karakteristiske symptomer^82;85:

Tryksymptomer skal altid ses som tegn på en umiddelbart livstruende tilstand og kræver hurtig lægelig behandling.

Indeklemning af hjernen

I nogle situationer kan trykket føre til indeklemning (inkarceration) af dele af hjernen, med stor fare for ødelæggelse af de involverede dele.

Hjerneseglet, lillehjerneseglet og lillehjerne teltet (folderne dannet af den hårde hjernehinde) tjener til afstivning af hjernen inde i hjernekassen. Folderne af den hårde hjernehinde inddeler således hjernekassen i forskellige afsnit. Når de begrænsede muligheder for at opveje et forøget rumfang af for eksempel en blødning er opbrugt, stiger trykket i hjernekassen kraftigt84. Dette kan føre til at hjernen, på grund af trykket, tvinges igennem "hullerne" i hinderne som en udposning (et brok) af hjernevæv. Herved ødelægges vævet dels på grund af trykket, dels ved at blodforsyningen afklemmes med lokal iltmangel til følge.

Placering og omfang af læsionen afgør hvilke dele af hjernen, der forskydes og hvortil. For eksempel kan en blødning i venstre side af storhjernen dels føre til, at væv skubbes over i den højre halvdel af hjernekassen, dels at væv skubbes ned mod lillehjernen. Efterhånden som trykket stiger yderligere, kan dette føre til at midt- og mellemhjernen skubbes nedad, hvorved nervecellerne ødelægges, enten på grund af træk eller fordi blodforsyningen afklemmes.

Med stigende tryk i hjernekassen vil de centrale dele af hjernen blive påvirket i stadigt stigende grad. Det gælder både den forlængede rygmarv, mellemhjernen og midthjernen. De generelle tryksymptomer (se afsnittet "Tryksymptomer'' ) kan da få følge af abnorme bevægemønstre ("af-værgebevægelser" med unormal bøjning eller strækning af arme og ben).

Det stigende tryk vil også føre til ændring af pupillernes størrelse: Afhængig af læsionens placering og hvilke dele af hjernen der klemmes inde, kan de både udvide sig og trække sig kraftigt sammen⁸³. Tolkning af pupilstørrelse og deres reaktion på lys indgår som en vigtig del af den lægelige vurdering af personer med øget intrakranielt tryk, men indgår ikke som en del af førstehjælperens vurdering, da mange andre forhold også har stor betydning for denne vurdering.

Lokale symptomer

Alt efter hvilken del af hjernen der udsættes for læsion, vil det give anledning til forskellige lokale symptomer. Som beskrevet i afsnittet "Hjernen'' , har forskellige dele af hjernen forskellige funktioner. De lokale symptomer kan derfor give et fingerpeg om læsionens placering; for eksempel kan en blodprop forrest i storhjernen give anledning til personlighedsændring, mens en blodprop bagerst i storhjernen (i synscentret) kan give anledning til blindhed.

Hyppige lokale symptomer er kraftnedsættelse, lammelser, føleudfald, talebesvær (afasi) og synstab. Selvom lokale symptomer alene (uden generelle tryksymptomer) ikke er tegn på en umiddelbart livstruende tilstand, bør de medføre henvendelse til læge eller skadestue, eventuelt alarmering af ambulance.

Hjernebarken er organiseret i centre. Placeringen af visse af de overordnede centre er skitseret.

Bevidsthedstilstand

Bevidsthedsniveauet hos den syge eller tilskadekomne har stor betydning både for førstehjælperens handlinger på skadestedet og for den videre behandling i ambulance og på sygehus.

Vurdering af bevidsthedstilstanden skal foretages løbende, dels for at afgøre hvilken førstehjælp der er nødvendig, dels for at give ambulancemandskab og sygehuspersonale mulighed for at vurdere tilstanden så præcist som muligt.

Bedømmelse af bevidsthedstilstand er omtalt tidligere (se afsnittet "Basal genoplivning - voksne'' ). Førstehjælperen skal især være opmærksom på ændringer i bevidsthedstilstanden eller krampeanfald, herunder varigheden og typen (rykvise eller konstante).

I det følgende er forskellige former for læsion af hovedet beskrevet. Langt de fleste personer, som har været udsat for slag mod hovedet, vil kun have overfladiske læsioner eller relativt lette læsioner som hjernerystelse.

I mange tilfælde vil personer som har været udsat for slag mod hovedet blive indlagt til observation i skadestuen i op til 24 timer. Dette sker for at sikre, at en eventuel forværring i tilstanden med baggrund i udvikling af alvorligere læsioner opdages, mens behandling endnu er mulig. Hyppigt overlader man observationen af den tilskadekomne til pårørende i hjemmet.

De pårørende skal da være opmærksomme på tegn på forværring af tilstanden som beskrevet i det følgende (symptomer beskrevet i afsnittet "Læsion af hovedet" nedenfor). Skadestuens personale vil informere de pårørende om dette, som regel på skrift.