I dette afsnit gennemgås gældende anbefalinger fra Dansk Førstehjælpsråd for basal genoplivning af voksne²². For basal genoplivning af børn henvises til afsnittet "Basal genoplivning - spædbørn og småbørn'' .

Stands ulykken

Uanset hvilken situation man står i som førstehjælper, skal man sørge for sin egen og andres sikkerhed¹⁶. Emnet vil ikke blive omtalt yderligere i denne sammenhæng.

Bevidstløs?

Bevidsthedstilstanden kan bedømmes ved at undersøge om personen^16;75:

En sovende person vil vågne ved tiltale eller hvis der ruskes i ham. Reagerer den tilskadekomne ikke, eller hvis han for eksempel kun rør lidt på sig eller udstøder gryntelyde ved smertepåvirkning, er han ukontaktbar. En ukontaktbar person skal han betragtes - og behandles - som en bevidstløs.

Begrebet bevidstløshed dækker over mange tilstande og har en stor gråzone tilfælles med begrebet "omtåget". En "bevidstløs" kan i nogle tilfælde røre på sig, udstøde gryntelyde eller have kramper. Smertepåvirkningen kan for eksempel ske ved ørevrid eller ved at gnubbe med knoerne på brystkassen. Om man vælger den ene eller anden metode - eller en helt tredje - må bero på den aktuelle situation og den tilskadekomnes tilstand (for eksempel bør ørevrid undgås i nærheden af øreringe).

Desuden er der forskel mellem de forskellige organisationer, virksomheder og myndigheder, som udbyder kurser i førstehjælp, på hvorvidt man anbefaler smertepåvirkning eller ej.

Ved mistanke om mulig læsion af hoved eller hals skal den tilskadekomne kun bevæges i det omfang, det er absolut nødvendigt¹⁶.

Vejrtrækning?

Langt de fleste bevidstløse vil have problemer med at holde luftvejene frie. Når man skal afgøre om der er vejrtrækning eller ej, skaber man derfor frie luftveje samtidig¹⁶.

Frie luftveje skabes ved samtidig at tage fat under hagen og på issen af den bevidstløse. Med en rolig, jævn bevægelse trækkes underkæben fremad, gerne så undertænderne kommer foran overtænderne, og hovedet bøjes forsigtigt bagover¹⁶.

I mange tilfælde kan frie luftveje skabes alene ved at trække frem i kæben, da det er tungen, der sidder fast på underkæben, som blokerer luftvejen¹⁶. Kan man høre at der kommer vejrtrækning, er det ikke nødvendigt at bøje hovedet videre bagud - hvis der er læsion af halshvirvelsøjlen, er det vigtigt at bevæge den så lidt som muligt.

Om der er vejrtrækning afgøres ved at:

Beslutningen skal tages efter højst ti sekunder: Er vejrtrækningen normal eller ej? Er vejrtrækningen normal lejres personen i aflåst sideleje inden alarmering (se afsnittet "Aflåst sideleje'' ).

Når der er skabt frie luftveje, kan vejrtrækningen undersøges. Begge hænder skal anvendes til at holde hovedet, og især kæben, i den rette stilling, da der ellers ikke er sikkerhed for at frie luftveje opretholdes.

Alarmering

Professionel, avanceret hjælp er af største betydning for en bevidstløs uden vejrtrækning. Straks man har afgjort at vejrtrækningen ikke er normal, skal man derfor tilkalde hjælp. Er det muligt, skal man lade en anden tilkalde hjælp, og selv fortsætte med selve førstehjælpen, eller selv alarmere, helst uden at forlade den tilskadekomne. I den enkelte situation kan særlige omstændigheder tale for eller imod alarmering, allerede når en person konstateres uden vejrtrækning. Erfaringer fra mange undersøgelser viser dog, at der generelt er bedre chancer for den syge, hvis man alarmerer så tidligt som muligt efter bevidstløshed og åndedrætsstop er konstateret¹⁶.

I bestemte situationer (drukning, forgiftning eller tilskadekomst, herunder kvælning og fremmedlegemer i luftvejene) kan op til ét minuts kunstigt åndedræt (og eventuelt hjertemassage) anbefales inden der alarmeres16. Dansk Råd for Genoplivning har i deres seneste retningslinjer for genoplivning af voksne tilsluttet sig denne anbefaling208.

Også her er der forskelle mellem de enkelte kursusudbydere. Nogle anbefaler lejring i aflåst sideleje, hvis den bevidstløse skal forlades (uden for synsvidde) under alarmeringen, mens andre anbefaler, at man lader personen ligge, uden at lægge ham i aflåst sideleje.

Kunstigt åndedræt

Kunstigt åndedræt til voksne kan gives gennem den bevidstløses næse (mund-til-næse) eller mund (mund-til-mund). I Danmark anbefales mund-til-næse-metoden som førstevalg. Baggrunden herfor er dels, at man undgår kraftig bagoverbøjning af hovedet, dels at der skabes frie luftveje når underkæben (og hermed tungen) trækkes frem, såvel som æstetiske årsager også spiller ind²⁰⁸. Er det vanskeligt at give effektive indblæsninger, for eksempel på grund af alvorlige ansigtslæsioner, kan man vælge mund-til-mund-metoden i stedet. Her er dog risiko for at luftvejene blokeres af tungeroden, når munden åbnes²⁰⁸.

Under kunstigt åndedræt er der risiko for at blæse luft i mavesækken på den bevidstløse (se afsnittene "Kunstigt åndedræt'' og "Aspiration'' ). Herved kan maveindhold gylpes op og komme i luftvejene. Denne risiko kan mindskes ved at blæse roligt og kun indtil brystkassen hæver sig¹⁶.

Livstegn

En bevidstløs uden vejrtrækning har - eller vil hurtigt få - hjertestop. Efter at have givet kunstigt åndedræt skal man derfor afgøre, om udvendig hjertemassage skal påbegyndes eller ej. Dette gøres ved at se efter livstegn:

I tilfælde med normal vejrtrækning:

Unormal vejrtrækning eller andre tegn på liv (hoste, bevægelse):

Ingen livstegn (ingen vejrtrækning, ingen hoste, ingen bevægelse):

Udvendig hjertemassage

Udvendig hjertemassage er en serie tryk over den nedre halvdel af brystkassen (til forskel fra indvendig, eller direkte, hjertemassage, hvor brystkassen åbnes og hjertet masseres direkte med hånden - en teknik som er forbeholdt hjerte-lungekirurger og andre med særlig uddannelse).

Ved hjertemassagen skabes blodcirkulation enten ved det direkte tryk på hjertet eller ved et øget tryk i brystkassen som sådan⁷⁶. Blodet som pumpes til lungerne vil, hvis der samtidig gives kunstigt åndedræt, højst sandsynligt indeholde ilt nok til at livsvigtige organer (herunder hjernen) modtager tilstrækkeligt med ilt indtil avanceret genoplivning, herunder defibrillering, kan iværksættes¹⁶.

Under udvendig hjertemassage af kort varighed skyldes blodcirkulationen hovedsagligt det direkte tryk på hjertet. Ved længere tids hjertestop falder hjertets elasticitet, og hovedparten af effekten skyldes nu trykforandringer i brystkassen. Da brystkassen trykkes sammen under kompressionen vil der opstå en trykstigning i brysthulen. Elasticiteten i brystkassens knogler og brusk vil herefter sørge for at udvide brystkassen når trykket lettes - hermed skabes et undertryk, som suger blod ind i brysthulen.

Ved udvendig hjertemassage opnås aldrig samme pumpeeffekt som et fungerende hjerte har. Man kan regne med, at korrekt udvendig hjertemassage medfører en blodcirkulation på mellem en tredjedel og en fjerdedel af den normale¹⁶.

Tryksted

Trykstedet kan findes på følgende måde:

Udpegning af tryksted ved voksne. Se teksten for beskrivelse af metoden.

Efter udpegning af tryksted kan hjertemassagen iværksættes. Hænderne kan samles ved at fingrene flettes (som her) eller ved af der med den øverste hånd gribes om håndleddet på den nederste hånd. Andre metoder kan også anvendes, blot trykket samles på trykstedet.

Frekvens

Undersøgelser har vist, at hjertemassage bør gives med en frekvens højere end 80/min for at sikre tilstrækkelig blodcirkulation. Det anbefales derfor, at undervisning og træning tilrettes en frekvens på 100/min¹⁶.

Det skal bemærkes, at en frekvens på 100/min henviser til hastigheden hvormed der trykkes - ikke til det absolutte antal af tryk, der gives på et minut, da selve hjertemassagen afbrydes i perioder, hvor der gives kunstigt åndedræt.

Udvendig hjertemassage skal gives på den nederste halvdel af brystkassen. Den rigtige teknik opnås ved at finde trykstedet. Udpegning af trykstedet kan foregå som ovenfor beskrevet, men alternative teknikker, som dog ikke skal gennemgås her, kan også anvendes¹⁶.

Forhold mellem tryk og indblæsninger

Der er formentlig en sammenhæng mellem sandsynligheden for at overleve og det faktiske antal kompressioner af hjertet, der gives. Derfor anbefales det, i modsætning til tidligere, at man, uanset om man er én eller to hjælpere, bruger det samme forhold mellem tryk og indblæsninger: 15:2.

Ved hjertestop øges blodtrykket gradvist, efterhånden som der gives flere kompressioner. Gives der kun serier á 5 tryk kan blodtrykket ikke stige til samme niveau som ved serier á 15 tryk. Da blodtrykket er afgørende for blodets gennemstrømning i vævene, vil gennemblødningen af hjerne og hjerte være mindre ved serier á 5 tryk end ved serier á 15 tryk, hvilket fører til anbefalingen af forholdet 15:2 både ved én og to hjælpere når der ydes basal genoplivning^16;77.

Trykdybde

Trykdybden skal være cirka 4-5 centimeter på en voksen af "gennemsnitsstørrelse". I sjældne tilfælde, hvor personen er meget lille eller meget stor, kan der være formålstjenligt at justere trykdybden en anelse¹⁶.

Under hjertemassagen skal førstehjælperens arme være lodrette og strakte, således at trykket rettes direkte ned mod brystbenet. Holdes armene ikke lodret på brystkassen, er der en tendens til, at personens krop vil rulle, hvorved en del af kraften fra førstehjælperen går tabt¹⁶.

For at sikre at blod kan strømme ind i brystkassen og videre til hjertet, skal man mellem hver kompression lade brystkassen udvide sig til sin normale størrelse og stilling. Selvom man skal lette trykket fuldstændigt, skal man holde kontakt mellem hænder og brystkasse for derved at bibeholde det korrekte tryksted.

Den bedste blodgennemstrømning af hjerne og hjerte opnås hvis kompression og afslapning tager lige lang tid: 50% af tiden skal bruges til at trykke, de øvrige 50% af tiden til at lette trykket på brystkassen16.

Bliver man efterhånden udmattet, er det vigtigere at man holder den rigtige trykdybde, end at man holder den rigtige frekvens¹⁶.

Lejring

Ved udvendig hjertemassage skal personen lejres liggende på ryggen på et fast underlag. Herved sikres størst mulig effekt af kompressionerne¹⁶.