Kredsløbet

Kredsløbet består af blodkarsystemet (hjertet og blodkarrene) og af lymfekarsystemet. Blodet pumpes af hjertet ud i pulsårer, som forgrener sig og leder blodet ud til vævenes hårkarnet (kapillærer). Herfra løber blodet tilbage mod hjertet via returårer.

Pulsårer & blodtryk

Når venstre hjertekammer trækker sig sammen og pumper blodet ud i aorta, forplanter trykket sig videre ud i alle pulsårer (arterier). Væggen i pulsårerne er elastisk og strækkes ved trykstigningen. Herved oplagres energi, som bruges til at holde blodtrykket oppe mellem de enkelte hjerteslag. Blodet strømmer dermed fremad i pulsårerne også mellem hjerteslagene - selvom hjertet slapper af.

Blodtrykket svinger mellem sit maksimum under hjertets sammentrækningsfase og sit minimum under hjertets afslapningsfase. Ved måling af blodtrykket angives to værdier adskilt af en brøkstreg: Det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. Blodtryk måles traditionelt i værdien mmHg (millimeter kviksølv) og er under normale omstændigheder 120/80 (svarende til at der i hjertets sammentrækningsfase opnås et tryk på 120 mmHg i højde med hjertet og at blodtrykket under afslapningsfasen falder til 80 mmHg).

Hvis pulsårerne har mistet noget af deres elasticitet (for eksempel ved at være kalket til indvendigt) kan de ikke så let strækkes, såvel som de ikke kan trække sig så godt sammen som normalt. Det systoliske blodtryk vil derfor være højere end normalt og det diastoliske lavere.

Det lille kredsløb (lungekredsløbet) adskiller sig fra det store kredsløb ved at have et væsentligt lavere blodtryk i arterierne, samt ved at blodets iltindhold i lungearterier og -vener er modsat af det store kredsløb. Ofte bruges "arterielt" eller "venøst" som synonym med iltrigt og iltfattigt blod, i sammenhænge hvor det er underforstået, at der tales om det store kredsløb.

På sin vej gennem pulsårerne ud til de enkelte organer strømmer blodet hurtigt og med højt tryk. Ude i organerne, hvor ilt, kultveilte, nærings- og affaldsstoffer skal udveksles, er der behov for at blodet strømmer langsommere og ved lavere tryk. Den sidste vej inden blodet når hårkarnettet (kapillærerne) passerer det gennem kroppens mindste arterier (arterioler), som er i stand til at regulere trykket. Trykket i kapillærerne er derfor meget lavere end i pulsårerne (kun cirka 20-30 mmHg).

Kapillærerne er meget tynde og, i modsætning til pulsårer og returårer, gennemtrængelige for væske og næringsstoffer. I kapillærnettet presses væske ud i vævet på grund af trykket (filtrering). Tilbage i karret bliver blodceller og proteiner, som medvirker til at "suge" størstedelen af væsken tilbage igen (reabsorption). Omkring 90% af væsken suges på denne måde tilbage.

Blodet i kapillærerne vender tilbage til hjertet via returårer (vener). Efter passage af hårkarnettet er trykket meget lavt (cirka 15 mmHg), og andre mekanismer må derfor hjælpe med at få blodet retur til hjertet. De mindste vener, som opstår ved sammenløb af kapillærer, kaldes venoler.

Venepumpen er en af disse mekanismer: Venernes væg er tyndere end arteriernes, og karrene er derfor mere følsomme for tryk udefra. Samtidig er de fleste vener forsynet med klapper (veneklapper) som ensretter blodstrømmen. Når de omgivende muskler trækker sig sammen (ved almindelig bevægelse) øges trykket omkring venen og dermed inde i venen. Blodet vil nu begynde at strømme af sted - og på grund af klapperne i den rigtige retning.

Efter at have passeret hårkarnettet i vævene er blodtrykket meget lavt. Transporten af blodet retur mod hjertet skyldes blandt andet venepumpen. Returårerne er forsynet med veneklapper, som ensretter blodstrømmen. Blodet kan således passere frit i retning mod hjertet (A). Når musklerne i området omkring en returåre trækker sig sammen, øges trykket mod åren og dermed trykket inde i åren. Veneklapperne forhindrer tilbageløb af blodet (B, for neden) men tillader blodet at strømme mod hjertet (B, for oven). Når musklerne afslappes igen, er det kun blod fra vævene der kan fylde karret op på ny. Blod som er pumpet videre kan ikke strømme tilbage (C, øverst).

Andre mekanismer medvirker også til blodets vej retur til hjertet: Ved indånding stiger trykket i bughulen samtidig med, at trykket falder i brystkassen. Blodet i venerne vil herefter strømme fra det højeste tryk (bughulen) mod det laveste tryk (brystkassen).

Udover simpel transport af blod har venerne en anden vigtig funktion: På grund af deres store kapacitet og evne til at variere meget i størrelse udgør de et væsentligt bloddepot. Cirka 80% af kroppens blod findes i venerne, og ved at mindske diameteren af venerne, kan kroppen mobilisere store mængder blod hvis nødvendigt.

Under blodets passage gennem kapillærerne cirkulerer væske mellem væv og kar. Som beskrevet tidligere (se afsnittene "Vand i lungerne'' og "Hårkarnet'' ) vil cirka 10% af væsken trykkes ud af karbanen uden at vende tilbage hertil. Denne væske transporteres tilbage til blodkredsløbet via lymfebanen, der findes som et ekstra karsystem rundt i vævene og efterhånden løber sammen til større lymfekar. Lymfebanen munder ud i en af de store vener i brystkassen, hvorved kredsløbet er sluttet.