Venstre hjertekammer pumper blodet gennem pulsårerne i "det store kredsløb" (den systemiske cirkulation) til hårkarnettet (kapillærerne) i kroppens væv. Blodet vender tilbage til hjertets højre side via det store kredsløbs returårer (de systemiske vener) og bliver af højre hjertekammer pumpet gennem "det lille kredsløb" (lungekredsløbet eller det pulmonale kredsløb) til lungerne, hvorfra det strømmer til hjertets venstre side.

En voksen person har cirka 4,5-5,5 liter blod i kroppen. Hovedparten af blodet (cirka 80%) findes i det store kredsløbs returårer (vener), i hjertets højre halvdel og i lungekredsløbet samt i venstre forkammer. Fælles for disse dele af kredsløbet er et lavt tryk, hvilket fører til at de samlet kaldes for et lavtrykssystem. Lavtrykssystemet har en stor kapacitet og kan tilpasse sig ved at ændre volumen og udgør derfor kroppens bloddepot.

Højtrykssystemet udgøres alene af venstre hjertekammer og det store kredsløbs pulsårer (arterier). Som i dagligdagen vil termen "blodtrykket" blive brugt om trykket i højtrykssystemet medmindre andet er nævnt.

Under normale omstændigheder kontrollerer kroppen meget nøje blodtrykket og det centrale blodvolumen (se også afsnittet "Kredsløbet'' ).

Det centrale blodvolumen udgøres af blodet i de store kar i brysthulen, blodet i hjertet og blodet i lungekredsløbet, hvilket svarer til cirka 50% af den samlede mængde blod i kroppen. Størrelsen af det centrale blodvolumen er af stor betydning for hjertets pumpefunktion og reguleres derfor præcist.

I hvile pumper hjertet cirka 70 ml blod ud per hjerteslag, ved en hvilepuls på cirka 70 giver det knap 5 liter per minut (minutvolumen). Under hårdt arbejde kan både hjertets frekvens og mængden af blod der pumpes ud ved hvert slag øges kraftigt, hvorved minutvolumenet kan øges op til 30 l/min.

Hjertets højre og venstre dele fungerer som to pumper forbundet i serie, det vil sige, at der pumpes lige meget blod gennem den ene halvdel som gennem den anden halvdel. Opstår der er misforhold mellem ydeevnen, vil det medføre ophobning af blod i enten det lille eller det store kredsløb. For eksempel kan dårlig pumpefunktion af venstre hjertehalvdel medføre ophobning af blod i det lille kredsløb og dermed øget risiko for udsivning af væske i lungerne (lungeødem).

Lungernes placering i serie mellem de to hjertehalvdele medfører, at hele hjertets minutvolumen passerer gennem lungerne. Kroppens øvrige organer er parallelt forbundne og modtager derfor kun delmængder af det samlede minutvolumen.

En undtagelse fra denne regel er portåresystemer, hvor to hårkarsystemer sidder i serie efter hinanden. Det største portåresystem findes i fordøjelseskanalen hvor blodet fra tyndtarmen, milten og bugspytkirtlen fortsætter til leveren inden det returnerer til hjertet (se afsnittet "Leveren'' ).

Med hjertet i midten er kredsløbet skildret i skematisk form. Rød farve angiver at blodet er iltrigt, blå farve at det er iltfattigt. Blodtrykket falder kun svagt i pulsårerne på vej ud til vævene, men i de mindste pulsårer, lige inden hårkarnettet, findes en række modstandskar, som reducerer blodtrykket markant (markeret med x).

I hvile vil hjernen modtage cirka 13% af minutvolumenet, mens hjertet selv får omkring 4%. Leveren og mave-tarm-kanalen modtager cirka 25% og skeletmuskulaturen og nyrerne hver cirka 20%. Afhængig af de enkelte organers behov ændres fordelingen af blod løbende; under hårdt arbejde kan op mod 2/3 af hjertets ydelse gå til skeletmuskulaturen og under fordøjelse en tilsvarende del til tarmene.