Falsk strubehoste er en infektionssygdom, som udvikler sig langsomt og især rammer børn i alderen 6 måneder til omkring 5 år. Både virus og bakterier kan være årsag til sygdommen⁵².

Det inficerede område ved falsk strubehoste (pseudocroup) er slimhinden, som dækker stemmelæberne og området umiddelbart derunder. Det giver anledning til en betændelsesreaktion, som fører til hævelse af slimhinden og nedsat passage gennem luftrøret. I forbindelse med falsk strubehoste kan der både ses let og høj feber såvel som ingen feber.

Karakteristisk for falsk strubehoste er en gøende hoste, som kan forstærkes under gråd eller uro. Stemmen er hæs og ru og vejrtrækningen besværet; især ved indånding høres den som hivende (inspiratorisk stridor). Åndedrættet kan besværes i en sådan grad, at den syge udmattes og luftskiftet bliver utilstrækkeligt, hvilket giver anledning til stigende uro og kan ses ved indtrækning af huden over brystbenet, mellem ribbenene og eventuelt blåfarvning af hud og slimhinder⁵².

Spædbørn og småbørn er særligt udsatte, da deres luftveje er forholdsvist mindre end hos større børn og voksne. En mindre hævelse af slimhinden udgør dermed en større risiko hos spædbørn og mindre børn end hos de større52.

I siddende stilling vil vejrtrækningen ofte være nemmere end i andre stillinger. Som førstehjælper skal man lade den syge sidde i den stilling, der findes mest behagelig, medmindre andre forhold (som nedsat bevidsthedsniveau) taler for anden lejring.

Falsk strubehoste kan påvirke barnet voldsomt og være årsag til stor bekymring for forældre, men har oftest et ukompliceret forløb og går over i løbet af nogle dage ved behandling.