Vand i lungerne (lungeødem) deles i to grupper afhængig af årsagen: Hjertesygdom eller ej. Vand i lungerne på grund af hjertesygdom behandles i afsnittet "Svigtende pumpefunktion" .

Vand i lungerne på grund af hjertesygdom kaldes cardiogent lungeødem og er meget hyppigt og har andre årsager end de øvrige typer. For at adskille dette fra alle andre tilfælde af vand i lungerne bruges samlebetegnelsen non-cardiogent lungeødem - altså "vand i lungerne af andre årsager en hjertesygdom".

Mange ulykker og sygdomme kan medføre vand i lungerne, heraf skal især nævnes indånding af giftstoffer eventuelt i forbindelse med brand (se afsnittet ). Også drukneulykker kan føre til vand i lungerne.

Adskillige mekanismer kan, enkeltvist eller i fællesskab, bidrage til udvikling af vand i lungerne: Ændring af hårkarnettets gennemtrængelighed, ændret koncentration af proteiner i blodet eller ændring i lymfedrænagen^39;40.

Kapillærgennemtrængelighed

Ændres kapillærernes gennemtrængelighed for proteiner kan disse trænge ud af blodbanen. Normalt vil væske blive presset ud af blodbanen på grund af blodtrykket og størstedelen "suget" tilbage af proteinerne (og cellerne) i blodbanen. Øges kapillærernes gennemtrængelighed (permeabilitet) slipper proteinerne ud af blodbanen. Herved bliver "suget" i blodbanen mindre og væske ophobes udenfor blodbanen - i dette tilfælde i lungevævet^39;40.

Proteinkoncentration

Ligesom væske kan ophobes udenfor blodbanen, hvis blodets proteiner forsvinder ud af blodbanen, vil resultatet blive det samme, hvis blodets indhold af protein eller celler nedsættes. Dette kan for eksempel ske i forbindelse med forskellige kroniske sygdomme i nyrer og lever^39;40.

Lymfedrænage

I hele kroppen presses væske ud af det enkelte kapillær. Mens hovedparten (cirka 90%) samles op igen og transporteres bort i venerne, vil cirka 10% blive transporteret væk via lymfebanen³⁹. Hvis trykket i lymfekarrene er forhøjet, løber den overskydende væske (lymfe) ikke bort og ophobes i stedet i vævet (se endvidere afsnittet )."Hårkarnet"

Øget gennemtrængelighed af kapillærnettet, på grund af ydre påvirkninger, er (udover hjertesygdom) den hyppigste årsag til udvikling af vand i lungerne.

Udviklingen af akut lungeødem vil ofte være dramatisk, og personen vil opleve åndenød og være urolig og angst. Hjerte- og vejrtrækningsfrekvens er forøget, og personen kan være ude af stand til at tale. Blåmarmorering af huden (se afsnittet ) ses i svære tilfælde, hvor det også kan opleves, at personen hoster skummende, lyserødt spyt op⁴¹.

Førstehjælp i tilfælde af lungeødem består i at søge læge eller skadestue, eller om nødvendigt, yde livreddende førstehjælp, herunder trinvis førstehjælp til bevidstløse og alarmering.

Væskeudtrædning kan opstå på flere måder. Ved øget blodtryk på pulsåresiden (A), udfiltreres mere væske (kraftige sorte pile). Ved øget blodtryk på returåresiden (B), eller mindre afløb ad denne vej, kan mindre væske suges retur til blodbanen (små stiplede pile). Ved nedsat eller standset lymfedrænage (sort streg) ophobes væske i vævet (C).