Basal luftvejshåndtering

Sikring af frie luftveje og åndedræt hos en tilskadekommen eller syg er af største vigtighed. Ofte kan luftveje og vejrtrækning sikres med få og enkle håndgreb, som bør indøves grundigt. En del af disse håndgreb er gennemgået i sammenhæng med de øvrige trin i førstehjælpen til personer uden vejrtrækning eller livstegn i kapitlet ⁸ og i afsnittet "Fremmedlegemer i luftvejene - voksne" .

Det er ikke nødvendigvis alle muskler, som afslappes fuldstændigt på én gang; dybden af bevidstløsheden har stor betydning for omfanget heraf. I praksis bør førstehjælperen betragte en person som er ukontaktbar som bevidstløs og indrette førstehjælpen herefter.

Bevidstløshed er en farlig tilstand, hvor vejrtrækningen kan trues på grund af blokering af luftvejene. Ligger den bevidstløse på ryggen, kan afslapning af kæbens og tungens muskulatur medføre, at tunge og strubelåg kan trykkes ned mod svælgets bagvæg, hvorved luftvejen spærres. Slim, opkast eller blødning kan også blokere luftvejene, enten i svælget, eller ved at komme ned i lungerne (se afsnittet "Aspiration" )¹⁶.

Lejringen skal ikke alene sikre frie luftveje hos den bevidstløse, men også tilgodese andre områder med betydning for den bevidstløses helbred. Den ideelle lejring af en bevidstløs med vejrtrækning, lever op til seks krav¹⁶:

Den bevidstløse ligger på siden, med hovedet i en stilling der tillader frit afløb fra mund og næse.

Stillingen er stabil.

Der er ikke noget tryk på brystkassen, som kan forhindre vejrtrækningen.

Det er nemt og sikkert at dreje den bevidstløse om på siden og tilbage på ryggen - også i forhold til en eventuel læsion af halshvirvelsøjlen.

Det er nemt at holde øje med luftvejene og nemt at komme til dem.

Stillingen i sig selv volder ikke nogen skade på den bevidstløse.

En stilling som fuldt ud tilgodeser alle seks krav findes ikke, da nogle af kravene gensidigt udelukker hinanden (for eksempel vil en lejring, hvor personen ligger "rigtigt" på siden, dels være ustabil, dels medføre kraftig bøjning af halsen, og dermed nedsætte muligheden for frit afløb fra munden)¹⁶.

Ved beskrivelsen af vending til aflåst sideleje, tages udgangspunkt i en bevidstløs person, som ligger på ryggen. Dette vil ofte være tilfældet, da førstehjælperen, for at bedømme vejrtrækningen, kan have vendt personen til denne stilling. Lejring i aflåst sideleje kan dog også ske ved at tilpasse den stilling personen allerede ligger i. Ved den følgende beskrivelse er der med "fjerneste" og "nærmeste" ment i forhold til førstehjælperen.

Man sætter sig på knæ ved den bevidstløses side.

Den bevidstløses fjerneste hånd lægges op til den nærmeste kind.

Den bevidstløses nærmeste ben bøjes, således af nærmeste fod kommer til at stå ud for fjerneste knæ. Foden kan eventuelt skubbes lidt ind under højre ben for at holde den på plads.

Herefter vendes den bevidstløse, med et fast greb i tøjet ud for hofte og skulder, ind mod førstehjælperen.

Når personen ligger på siden, kan man skifte håndstilling, således at én hånd bruges til at støtte den bevidstløses hoved, mens den anden holder fast i skulderen.

Herefter kontrolleres den bevidstløses vejrtrækning, inden arme og ben rettes til.

Den bevidstløses hoved skal være bøjet let bagover, så der fortsat sikres frie luftveje. Den fjerneste hånd, som ligger ved den bevidstløses hoved, lægges så den støtter kæben, hvorved hovedets stilling sikres. Hånden må ikke ligge under den bevidstløses hoved.

Den bevidstløses vejrtrækning skal kontrolleres påny og med jævne mellemrum herefter. Opstår der tvivl om hvorvidt vejrtrækningen er normal, vendes personen til rygleje for yderligere kontrol.