Ved nedsat eller standset vejrtrækning kan kunstigt åndedræt være nødvendigt. I dette afsnit beskrives principperne i det kunstige åndedræt, mens håndgreb er beskrevet nærmere i afsnittene og .

Den normale vejrtrækning foregår ved at brystkassen udvides, så der opstår undertryk i lungerne og luft vil blive suget gennem luftvejene ned i lungerne (beskrevet nærmere i afsnittet ).

Under kunstigt åndedræt øges trykket i den bevidstløses brystkasse ved førstehjælperens indblæsning (små røde pile). Efter indblæsningen vil luften strømme ud af den bevidstløses brystkasse, dels på grund af brystkassens og lungernes elasticitet, dels på grund af atmosfæretrykket (stor grøn pil).

I situationer hvor der skal gives kunstigt åndedræt, gør den modsatte situation sig gældende: Førstehjælperen skaber et overtryk i den tilskadekomnes luftveje ved at blæse gennem enten mund eller næse eller begge (se afsnittet ). Overtrykket vil forplante sig gennem luftvejene og medføre at lungerne, og dermed brystkassen, udvides. Når førstehjælperen slipper mund og næse på den tilskadekomne, vil brystkassens elasticitet gøre, at luften i lungerne blæses ud igen.

Atmosfærisk luft har et iltindhold på cirka 21%. Ved indånding forbruges en del af ilten, således at udåndingsluft indeholder cirka 17% ilt. Ved kunstigt åndedræt er førstehjælperens døde rum en fordel, idet den første del af udåndingsluften aldrig har været nede i førstehjælperens lunger - og derfor stadig indeholder 21% ilt. Det faktiske iltindhold ved kunstigt åndedræt er i denne sammenhæng uinteressant - som førstehjælper kan man alligevel ikke "regulere" denne værdi - og konklusionen er, at ved kunstigt åndedræt er iltmængden tilstrækkelig til, at den syge kan opretholde livet i en periode.

En af de største farer ved kunstigt åndedræt er oppustning af mavesækken. I modsætning til luftrøret er spiserøret ikke udspændt af bruskringe, men består af flere lag muskler. Under normale omstændigheder er spiserøret klappet fladt sammen og musklerne afslappede, først når mad og drikke passerer røret (eller når luft eller maveindhold presses den anden vej), vil musklerne spændes og skubbe det videre.

Ved kunstigt åndedræt opstår der, i modsætning til normal vejrtrækning, et tryk mod spiserørets øvre åbning. Dette kan være tilstrækkeligt højt til at presse spiserøret op, og dermed vil luft slippe ned i mavesækken. Risikoen stiger, hvis der blæses hårdt (større tryk), hvis der blæses hurtigt (brystkassen kan ikke udvides tilstrækkeligt hurtigt, hvilket også medfører større tryk) eller hvis der blæses for store mængder (brystkassen kan ikke udvides tilstrækkeligt, hvorved trykket også stiger).

Det kunstige åndedræt skal derfor tilpasses således, at der blæses roligt (én indblæsning på en voksen skal tage cirka to sekunder) og med en passende mængde (kun til brystkassen begynder at hæve sig) for at undgå indblæsning af luft i mavesækken¹⁶.

Er det muligt (flere hjælpere) bør man sikre frie luftveje også når den tilskadekomne ånder ud, hvilket nedsætter risikoen for oppustning af mavesækken. Man må aldrig forsøge at tømme mavesækken (for eksempel ved at trykke på maven), da dette vil medføre opgylpning af maveindhold til mund og svælg og skabe problemer ved næste indblæsning¹⁶.

Aspiration

Normalt beskyttes lungerne mod indånding af større partikler og fremmedlegemer af nyse-, svælg- og hostereflekserne. Indåndes mindre partikler vil de blive fanget i slimlaget i de nedre luftveje og transporteret mod svælget af luftvejenes fimrehår. Slimet hostes da op eller synkes. De partikler som når alveolerne, vil blive angrebet af immunforsvaret i lungerne.

Mad, opkast, sekreter eller andre fremmedlegemer (for eksempel vand i forbindelse med drukning eller mindre fremmedlegemer som sand, legetøj eller skruer) kan havne i luftvejene og i sidste ende i lungerne⁵³. I modsætning til den normale indånding af luft (inspiration) benævnes indånding af fremmedlegemer aspiration.

Aspiration kan give anledning til svær sygdom, oftest lungebetændelse (aspirationspneumoni). Hovedparten af symptomerne på aspiration stammer fra immunforsvarets forsøg på at bekæmpe fremmedlegemet eller de bakterier der ofte følger med: Kapillærernes gennemtrængelighed øges og væske og celler fra immunforsvaret trænger ud af karbanen. Feber og hoste ses også.

Større fremmedlegemer kan i sig selv blokere luftvejene og være årsag til kvælning indenfor kort tid (se afsnittet ), men i nogle situationer kan man se en kombination af mekanisk spærring af luftvejen og indånding af fremmedlegemer dybere i lungen.

Ved mekanisk blokering af luftvejen (både større, faste fremmedlegemer og flydende) henvises til førstehjælpen beskrevet i afsnittet .

Sænket bevidsthedsniveau (for eksempel på grund af læsion af hovedet, forgiftning med alkohol eller narkotika) i sig selv, kan øge risikoen for aspiration, såvel som lejring på ryggen også øger faren⁵³.

I tilfælde af alvorlig, akut livstruende aspiration vil der hurtigt ses blåfarvning af hud og slimhinder (cyanose). Andre symptomer er forøget hjerte- og åndedrætsfrekvens samt, på længere sigt, symptomer på lungebetændelse (feber, hoste og rallende eller hvæsende vejrtrækning).